Body & Soul Podcast, Personlig udvikling, Spirituel udvikling, Yoga

Kan du styrke din økonomi ved at dyrke yoga?

Hvis du har lyttet med på min podcast Body & Soul, ved du, at jeg er optaget af at tage det, der sker på måtten med ud i det liv, jeg lever.

Lyder det kryptisk?

Det er det måske.

Aktivering af energicentre

Det handler om, at der i yogafilosofien snakkes om energicentre. Også kaldet chakraer som, når de aktiveres, kan hjælpe med at klare livets udfordringer og udvikle os til at bruge vores potentiale.

Leve som de individer vi er. Få det bedste ud af den tid, vi er her.

Der findes mange af disse energicentre i kroppen. For det meste omtaler vi kun om de 7 af dem. Et af dem hedder rodchakraet.

Det vil jeg fortælle om idag.

>>>>> Lyt på Spotify

>>>>> Lyt på YouTube

Lidt fra min stol

Det er varmt her i Danmark i disse dage. Tæt på 30 grader. Og så i september. Jeg har åbnet døren, så måske er der lidt støj hvis du hører podcasten. Det er for varmt til at have lukket døren. Vores hus holder godt på varmen.

Temperaturen passer godt her til weekenden. Du ved sikkert, at jeg synger og her i weekenden spiller bandet og jeg koncert. Det er udendørs, så vejret skal gerne holde.

white printer paper on brown wooden table
Photo by RDNE Stock project on Pexels.com

Stå godt fast på dine fødder

‘The magic happens right where you stand’, står der på billedet. Det er sandt. Det første chakra, rod-chakraet, giver dig blandt andet jordforbindelse. Og det kan du opnå ved at stå på dine fødder godt plantet i underlaget.

Hvis du har set min grounding challenge på Instagram ved du, at jeg forsøger at få bedre jordforbindelse og ro i kroppen. Jeg befinder mig nemlig meget i de øverste chakraer, men mere om dem i de kommende afsnit.

Rodchakraet sidder nederst på rygsøjlen ved halebenet og det refererer til dine ben og fødder, hele din fysiske krop, dit hjem, dine penge, dit fundament og ståsted i verden.

Læg et godt fundament

Det er altid en god idé at starte med rod-chakraet, for det er her livsnerven sidder. Den kraft vi kan piske rundt i kroppen, der gør os vitale og fulde af energi og overskud. Holder os unge hele livet i krop og sjæl.

Når første chakra, mooladhara (på sanskrit), er i balance er der kontakt med og respekt for kroppen, feks. ved at fodre den med gode ting, så den fungerer bedst muligt. Vi har overskud både mht. energi og økonomi, fordi vi er ansvarlige og bruger begge dele klogt.

Fundamentet er i orden, så at sige. Altså der er styr på hjemmet, familien, pengene.

At tale ud fra første chakra vil sige at sætte ‘jeg har’ foran, feks. sådan:

Jeg har

  • lov til at være her og ved hvem jeg er
  • overskud
  • jordforbindelse
  • stabilitet og styrke

Ubalancer

Hvis rodchakraet er i ubalance derimod er der usikkerhed omkring identitet, det kan være vanskeligt at planlægge, opmærksomheden vender udad mod andres liv og gerninger i stedet for indad.

Usikkerhed omkring identitet og ståsted og herkomst kan lede til frygt mangel på forståelse og respekt for det ukendte. Samt bekymringer for fremtiden, økonomien, verden. Ting udenfor os selv. Ting der ikke er til at gøre noget ved.

Sådan kommer du igang med at styrke rodchakraet

Et godt sted at starte er at udføre bjergets stilling. Den kan udføres alene eller i forening med andre stillinger, som feks. solhilsen. Solhilsen er samtidig en serie af øvelser, hvor du bruger dine ben meget.

Solhilsen

Sådan udfører du bjergets stilling

Hvis du kun vil udføre bjergets stilling, stiller du dig i hoftebreddes afstand med hænderne i bedestilling, finder et punkt i horisonten. Mærk dine fødder, dine ben, hele kroppen. Start med et par minutter.

Sørg for at det er en aktiv stilling. Ret dig op, holde øje med knæene. Du skal ikke overstrække, men engagere dine lårmuskler.

Hvad venter i næste afsnit

Næste gang vil jeg fortælle dig om 2. chakra. Det er bl.a. her din sexualitet er, din fordøjelse og din kreative energi. Det er her, du føler. Hvis du tænker over det, så har du nok mærket det.

Hvis du vil igang med at dyrke alle 7 chakraer sammen med mig, har jeg en mulighed for dig som du kan se nærmere på. Du kan skrive dig op her hvor du får adgang til en video med øvelser for det 1. chakra.

Denne video koster dig din emailadresse. Og du skriver dig samtidig på min email-liste.

Online yoga

30 minutters praksis som indeholder positive bekræftelser, et kort yogaprogram og en meditation der vil sende dig videre på en positiv og opløftende måde.
Se mere her.

Online coaching

Book din gratis afklaringssamtale idag. Jeg bringer mine yoga-, coaching- og livsuddannelser med ind i min coachingpraksis.

Book her.


Discover more from Body & Soul

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

3 thoughts on “Kan du styrke din økonomi ved at dyrke yoga?”

Comments are closed.