Body & Soul har været i London. Eller rettere: min mand og jeg har været i London på efterårsferie i forrige uge.
I dette afsnit af podcasten forsøger vi at komme med bud på, hvordan en larmende storby med masser af mennesker, men også mange tilbud passer ind i det her med at leve i harmoni med sin sjæl, sine inderste ønsker.
Det der får hjertet til at synge. Vi vil også give dig et par råd, du kan tage med dig, når du besøger London. Og du vil høre at vi når kom lidt uforberedte af sted ????
Og du vil høre om en gammel dyd, vi har taget op her inden for det sidste års tid. Dette og vores personlige anbefalinger får du i bunden af dette afsnit.
Idag får jeg besøg i podcasten af min mand Søren Janns.
Velkommen til afsnit nr. 16.
Du kan også lytte til dette indlæg
>>>>> Lyt på Spotify
Vi er ret glade for England
Det er efterhånden seks år siden vi sidst var i London. Vi har været der nogle gange. Bl.a. for at se fodbold. Eller høre musik.
Engang havde vi billetter til en koncert med Mark Knopfler i Royal Albert Hall. Det var en kæmpe oplevelse.
Både koncerten og salen var en oplevelse. Hvis du kender til Mark Knopfler, så taler musikken for sig selv. Jeg kan muligvis skrive et helt afsnit om det ??. Salen skal opleves. Den er så fin. Meget gammel og gammeldags. Men det er det, der kendetegner England, synes jeg.
“Were you here for Swan Lake”, spurgte min sidedame mig dengang. En lokal britisk kvinde. Og jeg måtte forklare, at det var vores første besøg i salen. “Where are you from? spurgte hun.
“We are visiting from Denmark”. Og så skal jeg ellers lige love for, at vi skulle præsenteres for hele rækken, som hun var i teatret med. “They came all the way from Denmark”, sagde hun imponeret til sine venner.
Det var virkelig hyggeligt. Altid venlige og interesserede briter. De var søde, hele rækken af damens venner. Jeg følte mig straks hjemme og godt tilpas.
London 2024
Denne gang havde vi ikke en fast plan. Vi skulle bare hen og mærke suset fra storbyen, opleve stemningen og snakke lidt engelsk.
Besøge et par pubber og drikke god øl. En tur i biffen og på et par museer. Og hvad vi nu ellers kunne finde på.
Se lidt af det, vi ikke har set de andre gange, samt gense “the basics”, som receptionisten på hotellet sagde.
Det kunne f.eks. være at gense Big Ben. Sidst vi var der, var den pakket ind og under restaurering. Denne gang var den pakket ud og megaflot.
Med nyt guld.
Vi boede lige over for parken
Vi boede over for Kensington Gardens og Hyde Park. Dette skønne grønne og dyrerige åndehul midt i London.
Vi havde lidt tid inden hotelværelset var klar den første dag, så vi tog en tur i parken. Det regnede en smule. Lidt støvregn. Vi havde ikke fået regnfrakkerne op af kufferten, inden vi satte dem i kuffertrummet på hotellet.
Det gik heldigvis alligevel. Så meget regnede det heller ikke.
Det regner altid i England!
Hører jeg tit folk sige. Det synes jeg nu ikke, er sandt. Jeg har kun to gange oplevet, at skulle gå i hi for regnen. Jeg tænker ikke, det er værre end her i Danmark.
Det er tydeligt at indbyggerne bruger parken til motion af både dem selv og deres hunde. Der var helt styr på det, og vi mødte ikke efterladenskaber i eller udenfor poser ??
Det blev til nogle ture i parken i løbet af de fire dage, vi var i byen. Det passede med, at vi kunne gå langs med den til hotellet efter en tur i city eller igennem den på turen til byen.
I løbet af ugen stødte vi på et par børne-fodboldhold, der trænede i parken. Det er åbenbart ok at låne den til det formål.
Rigt dyreliv i parken
Det er nemt at få øje på egern og gæs. De går bare helt uforstyrret rundt og er vant til, at der kommer mennesker hele tiden. De små egern er søde. De løber og springer rundt for at finde mad. Piler op i træerne og ned igen, lige ved siden af, hvor vi går.
Dejligt sted.
Hvis du kommer i den ende af haven, kan det anbefales at svinge forbi Princess Dianas Memorial Fountain. Et fint vandanlæg til ære for prinsessen.
Samtalen med Søren
Hop over til samtalen i lydform her:
Du kan også lytte til dette indlæg
>>>>> Lyt på Spotify
eller læs transkriptionen herunder.
Nederst på bloggen får du vores personlige anbefalinger.
Præsentation af Søren
Jeg har inviteret Søren med for at snakke om vores tur til London. Det var jo Søren jeg havde med. Til jer der ikke ved det, så er jeg gift med Søren og har været det i 27 år.
Vi havde regnet lidt på, hvor lang tid det var, siden vi havde været i London. Og var kommet frem til, at det var i 2019. Lige inden vi vidste, at der var noget, der hed corona.
Men det var faktisk i 2018. Der var vi afsted med vores voksne børn. På den tur var vi ikke så længe i London. I 24 timer cirka inden vi styrtede videre til Manchester, for at se fodbold og meget andet. Men nu har vi så været tilbage i London. Hvad er så anderledes siden vi var der sidst, hvis noget?
Mange mennesker
Søren: Måske er der endnu flere mennesker, end der var dengang.
Christina: Ja, Det var i hvert fald en af de ting, vi snakkede om.
Søren: Måske vi ikke husker det helt, men jeg synes bare der var rigtig mange mennesker.
Christina: Det er vi enige om. Særligt da vi gik rundt nede ved big ben, der var det som om, man ikke rigtig kunne komme igennem.
Søren: Det var helt sort dernede.
Christina: Det var svært at komme over broen også, der var folk i begge retninger.
Søren: Og det har så måske affødt, at man har endnu sværere ved at komme ind til seværdigheder.
Råd nummer 1: Planlæg og bestil entrebilletter hjemmefra
Christina: Vi havde jo ikke rigtig nogen plan. Vi skulle bare lige derhen og ose og mærke det der storbyliv og rende på pubber, og hvad der ellers var. Men vi var lidt overraskede over, at vi skulle vælge time slot for at komme ind.
Søren: Så man er nødt til at planlægge lidt. På forhånd hjemmefra. Bestille billetter til bestemte tider.
Christina: Vi ville gerne ind på Tower. Der gik vi jo bare ned og ville købe nogle billetter, og så blev vi spurgt hvornår vi ville ind. Klokken var cirka 13:00. Der var næste ledige tid kl. 14 30.
Belastede europæiske storbyer
Man kan jo nok regne ud, at der er mange mennesker i en storby. Jeg tror bare vi blev lidt overraskede over, at der var så mange.
Søren: Ja. Det er jo det man hører om storbyer i Europa. At der er lidt udfordringer med turismen. Jeg ved ikke, hvad dem, der bor i London synes. Det synes jeg ikke man har hørt om. Der er ret meget se på.
Biografmekka
Christina: Ja, det er der. Der var en aften, vi kom ned på Leicester Square, fordi vi gerne ville i biografen, Leicester Square er et mekka af biografer. Hvor du sagde det her, det skal jeg næsten have en film af til ungerne. Vi kunne slet ikke komme igennem. Men da vi havde været i biografen, så var der jo ikke så mange.
Søren: Der var nærmest ikke nogen inde i biografen.
Råd nummer 2: Træn lidt og have gode sko med hjemmefra
Søren: Man skal huske at være i form, fordi man går hurtigt 10-15 km om dagen.
Christina: Vi synes jo vi er lidt foran, fordi vi går med hund hver dag.
Velfungerende metro
Søren: Jamen, vi går ikke de lange stræk der, som vi gjorde der. Have nogle ordentlige sko. Så skal det nok gå. Træn lidt hjemmefra. Men ellers så kommer man jo hurtigt rundt omkring. I forhold til at tage undergrunden, men man kommer til at gå meget alligevel.
Christina: Det gør man. Men det er også meget fedt, fordi så ser man byen på en anden måde, når man er over jorden.
Nu sagde du det der med, at man skulle planlægge sådan nogenlunde, hvad man vil se hjemmefra og sørge for at få bestilt nogle billetter. Er der noget andet man skal tænke over, bestille hjemmefra og være i god form?
Råd nummer 3: Sørg for et godt hotel, måske med morgenmad
Søren: Sørge for at et godt hotel.
Christina: Vi plejer at spise morgenmad rundt om hjørnet på en pub. Det var lidt svært denne gang.
Søren: Ja man kan måske nok rekognoscere lidt på forhånd. Hvad ligger der lige rundt om hjørnet? Det er meget rart at have sådan nogle ting rundt om hjørnet. Der er jo masser af muligheder, og så skal man bare søge lidt ud efter det.
Hvordan passer storbyen til konceptet i Body & Soul?
Christina: Præcis. Hvis vi skal tage udgangspunkt i podcasten Body & Soul, som handler om at at leve i harmoni med sin egen indre sjæl. Hvordan passer sådan en ferie her ind i det?
Søren: Det passer meget godt. Det handler jo lidt om at variere det, tror jeg. Når man skal holde ferie 8 dage nede ved svimmingpool i varmen. Det er også lækkert, men der bliver man ikke inspireret voldsomt. Det gør man på en anden måde på sådan en storbyferie.
Christina: Sådan mere kulturelt, tænker du?
Søren: Ja, og så det kulturelle i England. Det er jo også at gå på pub og sådan noget der. Det er meget hyggeligt.
Søren: At komme ud og se nogle ting. Det gør man ikke så meget på en chartertur sydpå. Det kan man godt. Det er ikke helt det samme.
Christina: Vi kan godt lide at komme ud og se noget også, når vi er nede sydpå. Men de sidste mange gange, vi har været afsted, har det været meget varmt. Så det der med at se en hel masse, når det er 38 grader, det er ikke så nemt. Jeg kan jo godt lide der kommer noget ind i bolden, og at jeg har noget med hjem i hovedet, når jeg kommer hjem.
Er der udfordringer ifht. storbyferie?
Er der noget, der udfordrer i forhold til det der med at leve i harmoni med sig selv i sådan en storby?
Søren: Åh det er lidt stressende det der med, at man ikke kan komme til at få noget morgenmad lige der, hvor man gerne vil, og så er det bare stressende at stå i kø. Men altså det er jo bare sådan, det er. Det er en del af det?
Christina: Ja fordi man skal jo ikke noget andet, så på den måde betyder det jo ikke så meget.
Søren: Det lyder forkert at sige, at det var stressende eller det er stressende. Man bliver jo ikke stresset af det på den måde. Det er jo bare irriterende, kan man sige.
Christina: Når man kommer fra det super effektive Danmark.
Søren: Når Jeg først er kommet igennem security i lufthavnen, så er det jo ligegyldigt, hvor lang tid det tager.
Christina: Når bare man ikke er sent på den, så er det lige meget.
God service i undergrunden
Søren: Det er jo fint med tog og alt muligt til og fra lufthavnen og så videre. De kører lige til døren.
Christina: Fuldstændig. Og der er hele tiden service. Man skal ikke vente i flere halve timer på den næste mulighed. De kommer lige i rumpen på hinanden. Man står lidt tæt engang imellem.
Søren: Ja, men det er en del af det.
Christina: Efter Corona har jeg haft lidt svært ved at vænne mig til at stå tæt igen. Sådan står og ånder nogen ind i nakken eller omvendt. Det synes Jeg er lidt provokerende ind imellem.
Søren: Gad vide hvad de gjorde dengang? Om de bare stod lige så tæt, og så havde mundbind på. Der bliver i hvert fald flyttet nogle folk rundt på den måde.
Christina: Det er fint. Det er meget smart. Meget imponerende egentlig.
Skal vi afsted til London/England igen?
Christina: Her til sidst. Skal vi tilbage?
Søren: Det tænker jeg. Så skal vi bare planlægge lidt anderledes næste gang. En god oplevelse ved at komme derover, er jo at se fodbold.
Christina: Ja lige præcis. Det kunne vi ikke få til at passe ind denne her gang.
Søren: Der findes jo tydeligvis rigtig, rigtig mange ting og sager, som man overhovedet ikke har hørt om tidligere. Det må vi afsøge lidt mere. Jeg tror ikke det er nødvendigvis bare det der kendte steder, man skal besøge. Som Big Ben f.eks.
Christina: Ja, den ændrer sig jo ikke. Den var meget flot den her gang.
Søren: Ja Det var den.
Christina: Den havde fået lidt ny guld på, ikke?
Søren: Det kan da godt være, at man skal derud uanset hvad.
Christina: Altså bare for at sige at man har været der i det mindste. Måske næste gang lidt ud på landet?
Søren: Ja.
Vi er begyndt at sende postkort
Jeg tror, det var noget vi begyndte med sidste år. At sende postkort. Altså de der helt analog papstykker med frimærke ?? som bliver sendt med posten. Vi er hver gang nået hjem inden postkortet, når frem. Men det er megahyggeligt at sætte sig til at skrive lidt om aftenen til familie og venner. Smide i postkassen næste dag og vente på, at postkortet når frem.
I skrivende stund er der ikke nogen af vores London-postkort, der er nået frem endnu.
Anbefalinger – helt vores egne – vi får ikke noget for at nævne dem
- Frameless, kunstudstilling med animerede kunstværker sat til musik og op på en væg. Meget fascinerende.
- Selfridges, meget fint stormagasin på Oxford Street. Kort gåafstand fra Frameless.
- Harrods, endnu finere stormagasin.
- Tower og Kronjuvelerne Der er meget guld og mange ædelstene samlet på et sted og en masse historie.
- Leicester Square – biografer med alle de sidste nye film. Det var Halloween, da vi var der, så der var mange horrorfilm?
- Hyde Park og Kensington Gardens, dejlige grønne åndehuller midt i storbyen.
- National History Museum – der er gratis adgang. Bygningen i sig selv er meget smuk, både ude og inde. Mange spændende udstillinger indeni. Særligt dinosaurusafdelingen, var vi fascineret af.
- Oplev pub-stemningen, der lugter ofte lidt af øl, men det er tophyggeligt.
- Gå i boghandel – jeg er vild med at gå i boghandel, både her og i UK
- Planlæg entrebilletter hjemmefra
- Træn lidt – du går meget i London – vi gik 20000 skridt om dagen
Discover more from Body & Soul
Subscribe to get the latest posts sent to your email.