Livet som jeg ser det, Livsvisdom, Personlig udvikling, Yoga

YOGA-VIDEO: Smid benene op af væggen

Det er virkeligt lækkert at smide benene op efter en lang dag. For det meste bliver det for mit vedkommende på sofabordet, men som du ved, er jeg meget glad for at slå flere fluer med et smæk, så derfor har jeg taget denne øvelse med til dig i dag. Det er den gode gamle skulderstand, som ellers foregår fritstående, men det kan være ret svært, hvis du lige er startet på yoga.

Det kræver mavemuskler, balance og mod, faktisk også. Mod fordi du skal vende omvendt af hvad du plejer. Det kan være en ret anstrengende øvelse, fordi når du står i den, presser du på halsen, og det synes mange er ubehageligt. Jeg husker første gang jeg stod i den. Det var meget ubehageligt. Tricket er at fokusere vejrtrækningen forbi halsen og helt ned dybt i maven.

Tilbage til det med at slå flere fluer med et smæk: I denne stilling får dine ben lidt fri, fordi de endelig kan vende opad så blodet kan komme den anden vej, dine organer får lov at slappe af, du er nødt til at gøre din vejrtrækning dybere for at kunne stå i stillingen og du styrker til med dit stofskifte. Hvabehar! Det er ikke så lidt.

For det ikke skal være løgn, så styrker du også dit kommunikationscenter, der er placeret i halsen ved skjoldbruskkirtlen. Det hjælper dig til at slippe spændinger i nakken og halsen, styrke din stemme både fysisk og mentalt. Speak your truth, simpelt hen. Denne stilling var en af de første, jeg prøvede kræfter med dengang min sanglærer anbefalede mig yoga.

Ny video på YouTube

Når du laver øvelsen op af væggen, får du støtte til at stå i stillingen. Med tiden skal vi kunne stå der 2-3 minutter. I starten kan det være en sejr overhovedet at komme derop. Det bruger du væggen til. Øvelsen er god hvis du som mig er begyndt at have lidt bøvl med åreknuder! Eller hvis du gerne vil forebygge. Tænk at det skulle overgå mig at få bøvl med det. Min læge siger det er en af glæderne ved at blive ældre… 🤣

Videoen får du her:

Yoga med Christina
Styrk dit stofskifte og giv dine ben en pause og et godt stræk

Over 100 yoga-videoer

YouTube-Kanalen er der nu over 100 yogavideoer. Alt muligt forskelligt. Der er lange programmer, korte programmer, Yin-yoga, Kundalini-yoga, Hatha-yoga og funktionel træning. Kig ind og find det, der lige passer dig.

Tilmeld dig og få besked hver gang jeg slår en ny video op.

I næste uge er der endnu en ny video til dig.

Indtil da, pas på dig selv.

Namaste!

PS: Du kan abonnere på YouTube-kanalen her.

PPS: Følg med på mine sociale platforme:

PPPS: Kender du de spirituelle smykker fra Moving Spirit Jewelry? Tjek dem ud her Du får 20% ved at bruge min rabatkode CJANNS20. Reklamelink

Leave a Reply