Fyret pga. arbejdsmangel som følge af organisationsændring.

Det er tid til at være ærlige, nu hvor jeg snart har 1 års fødselsdag med min ledighed?

Sandheden bag organisationsændringen

Organisationsændringer er af og til nødvendige. Nogen gange med nedskæringer til følge. Og lad os være ærlige: samtidig er det en måde at rydde op på.

Rydde op i de personer, der ikke længere spiller i takt med ledelsen. Indtil videre har det ikke været muligt at finde en gyldig nok grund. Men hvis det swipes ind under en nedskæring, er det muligt.

En af mine kæpheste har altid været, at man skal have det rigtige hold og ikke vente på belejlige situationer til at udskifte medlemmerne. Det er nemmere at forstå for alle. Og det har jeg mere respekt for.

Det, der skete, før jeg blev fyret

Jeg har haft svært ved at hele efter fyringen. Ikke så meget pga. den, som sådan, men på grund af det, der gik forud. Nemlig en uventet overhaling, som i arbejdstilsynets sprog hedder:

Nedvurdering af arbejdsindsats eller kompetence.

Plus påstand om udeblivelse fra et møde, hvor jeg kunne bevise, at jeg havde deltaget.

Jeg blev så chokeret, at jeg fik stresssymptomer og måtte sygemelde mig. Jeg anmeldte episoden til HR.

Jeg er overbevist om, at det var med til at få mig fyret. Tilliden var forsvundet. For begge parter.

Men det var ikke det hele. For jeg havde tidligere tilkendegivet, at jeg ikke ønskede at arbejde der mere.

Da jeg sagde op – og de ville have mig til at blive

Et halvt år før havde jeg sagt det samme job op. Men ledelsen synes, at det var helt forfærdeligt og tilbød guld og grønne skove, hvis jeg ville blive. Og det var vigtigt for dem, at var med også efter den organisationsændring, vi havde kendt til længe.

Sandheden er, at jobbet havde ændret sig meget siden jeg startede 3 år før. Opgaverne var ikke længere de samme og langt fra lige så interessante som i starten.

Arbejdsmiljøet var blevet dårligere og kompetenceudvikling kunne jeg ikke komme igennem med.

Men lige pludselig kunne næsten alt lade sig gøre.

Jeg tænkte grundigt over det, og gik med til at blive.

Det skulle jeg ikke have gjort

Men det skulle jeg naturligvis ikke have gjort. Jeg var ovenpå følelsesmæssigt, da jeg sagde op. Det var noget, jeg havde tænkt over længe og overvejet grundigt. Jeg var klar. Min tilgang til at søge andet job var helt anderledes positiv og håbefuld. Min selvtillid var i orden.

Jeg blev mere mig selv

Jeg startede på kompetenceudvikling, som gav mig masser af energi til at komme igennem de lidt kedelige arbejdsdage, hvor opgaverne blev mere og mere ligegyldige, nedværdigende og uden indhold.

Det at sige op var medvirkende til, at jeg ikke var bange for at miste mit job. Jeg var mere tilbøjelig til at sige min mening end jeg tidligere havde været. Og lad mig lige slå fast, at jeg altid taler pænt og ordentligt. Så det var ikke noget med, at jeg talte grimt til ledere og kolleger. Jeg tror bare jeg blev mere mig selv. Og det stod måske lidt i kontrast til den side af mig selv, jeg før havde vist. Du ved pleaseren, den flinke pige i klassen.

Mødet, hvor jeg måtte gå

Nå men så ganske få uger før jeg skulle til eksamen, blev jeg og et par kolleger indkaldt til et møde uden dagsorden – det var ikke noget nyt – men det nye var, at vi fik en skideballe og blev forholdt en række punkter, hvor vores performance havde været aldeles uacceptabel. Sidste gang jeg havde oplevet noget lignende var i min elevtid, hvor jeg næsten dagligt fik et møgfald foran andre. Der er mere en 30 år mellem de to hændelser.

Beskyldningerne og utilstrækkelighederne denne formiddag ville ingen ende tage, og jeg kunne mærke på min krop at jeg blev både vred og ked af det. Måske røg jeg lige direkte tilbage til min elevtid på et splitsekund.

Jeg sagde højt: Nu bliver jeg vred. Hvad er det her for noget?

Jeg var på nippet til at bryde sammen og sagde samtidig med, at jeg rejste mig: Jeg bliver nødt til at trække noget luft. Jeg skal ud herfra.

Efterfølgende stod det klart, at jeg skulle have en omgang mere. Fordi jeg havde forladt mødet. Det fik jeg heldigvis afværget og forlod arbejdspladsen grædende. Knapt så fedt. Da jeg forlod mødet skyndte jeg mig at få fat i min arbejdsmiljørepræsentant for at drøfte optrinnet.

Et 10-tal og så fyresedlen

Jeg bestod efterfølgende min eksamen med et 10-tal. Selv om jeg stadig var mærket af hændelsen. Jeg var rædselsslagen for, at jeg ikke kunne huske en disse, men det gik fint. Ironisk nok var det Personalejura og HR, jeg var til eksamen i.

Efterfølgende tog jeg på en uges ferie i varmen. Og ved hjemkomsten var det tid til fyringsrunden, hvor en håndfuld skulle afskediges. Og jeg fandt ud af, at jeg var den ene.

Hvad det har gjort ved mig

Det har taget tid at hele. Det har givet mig et ordentlig knæk.

Jeg tror, at denne oplevelse er medvirkende til, at jeg har svært ved at lande et job. Jeg er på vagt, jeg analyserer, jeg er bange for at fejle, jeg afvejer mine svar, jeg tænker måske for længe inden jeg svarer, når jeg er til jobsamtale. Jeg ved det ikke. Måske.

Men omvendt vil jeg ikke lande i et tilsvarende arbejdsmiljø igen. Jeg ser måske spøgelser alle vegne, og det fortager sig også over tid.

Har du haft lignende oplevelser?