Hvordan finder man nye bekendtskaber?

Er mit spørgsmål til dig.

I 2025 forlod jeg mit arbejde og fandt i den forbindelse ud af, hvor få mennesker jeg egentlig kender, og som jeg kalder mine venner.

Du ved, du møder ind på arbejdet og møder en masse mennesker, udveksler ideer, erfaringer fra det faglige felt, men du lærer også disse mennesker en smule at kende privat ved frokostbordet og kaffemaskinen. Udveksler dit og dat om familien og andre mennesker du kender, med dine kolleger.

Nu og da møder du nogen på arbejdet, som ikke nøjes med at blive din arbejdsven, men også din private ven.

At være introvert

Jeg er introvert og har derfor altid, meget langt hen af vejen, haft nok i mit eget selskab og fundet mig godt tilpas med få nære venner. Og det er kun, når jeg føler mig tryg, at jeg deler ud af mit private liv.

Bortset fra når jeg sender noget ud i universet som dette blogindlæg, haha.

Det betyder ikke, at jeg ikke siger noget eller ikke kan finde ud af at gebærde mig ude i verden med andre mennesker. Jeg har bare ikke, i samme grad som ekstroverte, brug for at melde mig på banen og meddele alt om mig selv til alle.

En kort liste af venner

For nylig gik det som sagt op for mig, hvor få mennesker jeg egentlig kalder mine venner. Og jeg har fået et behov for at udvide kredsen af mennesker omkring mig.

Men hvordan gør jeg så det?

Hvis jeg tænker over det, er det enormt svært at komme til at udveksle en sætning med nogen, når jeg er ude at shoppe f.eks. Og nærmest umuligt at få øjenkontakt.

På biblioteket er der selvbetjening og i supermarkedet er der scan og betal.

Jo jo, jeg kan jo bare gå i kassen eller komme på biblioteket, når der er personale. Men seriøst er det lykkedes mig mange gange efterhånden, ikke at udveksle et eneste ord med nogen på en tur til hovedgaden i Holbæk (som er den nærmeste by for mig).

En snert af ensomhed

Det der med at søge job og have så meget fritid, som jeg har, ud over de huslige opgaver og gåture med hundene, og alt for meget strikketøj, bliver lidt ensomt i længden. Når det er sommer, er det fint. Jeg har mit drivhus, jeg hygger mig med. Men vinteren er lang og mørk.

Ofte når min mand kommer fra arbejde, har jeg ikke snakket med nogen hele dagen. Stakkels ham, ikk!

I løbet af efteråret dumper katalogerne fra aftenskolerne ind af døren og jeg pløjer dem igennem for at se, om der er noget spændende.

Min oplevelse på aftenskolekurset

Jeg tilmeldte mig en eftermiddag med vævestrik. Dagen oprandt og jeg er meget spændt på indholdet, om jeg møder nogen jeg kender eller om jeg møder nogen at snakke med.

Da jeg ankom til undervisningen, måtte jeg lige spørge om, det var her, at kurset var. Ingen henvendte sig til mig. Det var første gang, jeg var på undervisningsstedet.

Ja, det var det da, fremstammer en af deltagerne.

Jeg fandt en plads ved bordet, som næsten allerede var fyldt op, men jeg fandt en plads og fandt mig tilrette.

Og da opdagede jeg noget interessant.

Jeg var kommet alene. Jeg kunne sagtens have inviteret nogen med eller aftalt at tilmelde os sammen. Men jeg havde helt bevidst ikke nævnt for nogen, at jeg havde tilmeldt mig for, jeg ville jo gerne møde nogle nye mennesker. Og lære denne strikketeknik, selvfølgelig.

Det jeg opdagede var, at alle de andre damer, var kommet to og to. På nær en anden, som endte med at sætte sig på den ledige stol ved siden af mig.

Alle de andre var kommet i venindepar.

Så gæt hvor mange jeg lærte at kende den dag? Ca. 0.

Jeg forsøgte at komme i kontakt, i løbet af eftermiddagen, med dem der sad rundt om mig, men parrene var orienteret om sig selv og hinanden, også i kropssprog. Altså vendt sådan lidt mod hinanden. Så du kan sikkert forestille dig, hvor svært det var at få øjenkontakt.

Dem overfor var helt opslugt af deres veninde og deres strikketøj.

Det var meget mærkeligt. Jeg snakkede en lille smule med hende ved siden af, som også var kommet alene. Hun var dygtigere til at komme i kontakt og snakkede løs med en af dem på den anden side.

Til næste gang har jeg lagt en anden strategi. Det er ikke sikkert, at der kommer nye bekendtskaber ud af det, men det at have en fælles interesse, må da være udgangspunktet. Jeg er åben. Tænker jeg skal øve mig i at stille random spørgsmål.

Koncert op biblo

Et par måneder efter mit første strikkekursus, faldt jeg over et koncertforedrag på biblioteket. Jeg købte straks billet.

For det første, fordi jeg er ret vild med kunstnerens musik og var nysgerrig på hendes nye bog. For det andet igen, fordi det kunne da være, jeg kunne falde i snak med nogen.

Forget it! Igen kom alle to og to, bortset fra hende jeg fandt et ledigt sæde ved siden af. Salen var godt pakket.

Ligesom koncerten skulle til at starte sagde damen ved siden af: “Jeg kan se, der er en ledig plads oppe foran, den snupper jeg” og væk var hun.

Så var det da lige før, jeg forsøgte at finde ud af, om jeg lugtede? Tihi.

I pausen var der hverken vådt eller tørt, hvilket blev bemærket af kunstneren. Hun havde aldrig været til et arrangement, hvor der ikke var mulighed for kaffe eller lign. i pausen.

Så der var heller ikke noget med at falde i snak med nogen i baren i hvert fald. Koncertforedraget var fantastisk, og jeg er glad for jeg for engang skyld helt spontant købte billet.

Tilmelding til kor

Efterfølgende har jeg meldt mig til kor. En af mine venner, som jeg synger med i forvejen, synger også i koret og har flere gange spurgt om jeg vil være med.

Det er en helt anden oplevelse. Vi har musikken til fælles og vi mødes hver uge og øver. Her blev jeg faktisk budt velkommen og inddraget i fællesskabet.

Det er fedt! Jeg nyder det. Det er både sjovt, lærerigt, hyggeligt og et dejligt fællesskab.

At melde mig ind i det kor, er en af de klogeste beslutninger jeg har taget.

Hvordan lærer du nye mennesker at kende? Skriv en kommentar eller skriv direkte til mig, hvis du hellere vil det. Det gør du på hello@christinajanns.com