Yoga

Magien sker i pauserne

Jeg har netop holdt en længere pause fra min yogakanal, min podcast og min blog.

Og det er i pauser som denne, at der sker noget magisk.

Pludselig er der noget, der falder på plads. Noget der giver mening. Noget der lyser klarere på himlen. Ligesom når du tager dig tid til at kigge på stjernerne.

Der er noget, der åbenbarer sig, noget der kalder, noget der ikke kan holdes tilbage, noget der skal siges eller gøres på en måde, som du hele tiden har vidst, men ikke har kunnet se klart før nu.

Noget der måske er blevet tåget af din egen frygt. Frygt for at fejle, være for meget eller for lidt, forkert eller have set rigtigt.

Og jo – jeg taler om mig selv – og måske taler det, jeg skriver her, til dig?

I det følgende kan du læse om:

  • Magien sker i pauserne
  • Giv slip på gammel indestængt vrede

Magien sker i pauserne

Det er titlen på mit første podcastafsnit i sæson 2. Du kan høre det her med det samme.

Sidste år, 2024, fik jeg lyst til at starte en podcast. Ja, jeg ved godt at alle og enhver og hans moster har en podcast efterhånden. Men jeg nyder selv at lytte til mediet. Og selv om jeg havde svært ved at vænne mig til det i starten, har jeg nu fundet mig tilrette i det.

Jeg er samtidig sådan en, der kan lide at udforske nye digitale værktøjer.

Jeg nyder egentlig hele processen. Både at finde på et emne, men også at redigere og lægge musik på. Og ikke mindst at gøre et nyt afsnit offentligt tilgængeligt for verden.

Selvom det er det mest scary af det hele.

Tænk hvis nogen skulle høre det! Which is the whole point, right?

Nå, men jeg har som sagt holdt en pause fra det hele. Der var en masse, der skulle fordøjes, behandles, igennem mit system så at sige, så jeg besluttede at trække stikket fra denne kreative udfoldelsesside af mig for en tid.

Jeg kørte fast

Kender du der med at være kørt helt fast og samtidig prøve at følge alle mulige strategier, løbe fra det ene til det andet og ikke rigtigt have succes med noget af det?

Jeg løb fra behandler til behandler, selv om jeg jo godt ved, at svarene er indeni mig. Det var derfor jeg startede Body & Soul in the first place. Men jeg glemte mig selv et eller andet sted undervejs.

Og så holdt jeg helt op. Og i stedet begyndte jeg at benytte kirken. Igen.

Læs eller genlæs mit indlæg Fra Søndagsskole til Yoga for at få mere at vide om min fortid.

Det hjalp! Hver anden uge sad jeg på kirkebænken og håbede på at få noget at vide, jeg kunne bruge. Og hver gang kom jeg hjem med ny inspiration. Det er nu et par måneder siden, jeg har været der sidst. Men det betyder ikke, at jeg er holdt op.

Det blev forår og det hjælper på mange ting, også humøret ?

Tilbage på sporet

Nå, men i den pause fandt jeg ud af, at jeg skulle tilbage til podcasten og mine yogavideoer.

Jeg skulle bare gøre det, som jeg hele tiden havde tænkt det. Uden stress, uden at gøre mig selv til slave af strategier andre har lagt, men bruge det jeg har adgang til i rigt mål, nemlig:

Min Intuition og Min adgang til guddommelig visdom. De to chakraer der overproducerer hos mig? Læs serien Lær at lytte til kroppens signaler og find ud af hvor dine styrker er.

Det er godt med pauser – du bliver så meget klogere på dig selv, hvis du tør være i pausen.

Giv slip på gammel indestængt vrede

Min nyeste yogavideo som du kan se her med det samme.

Det er flere måneder siden, jeg har optaget den video. Den er bare aldrig kommet frem i lyset.

Den blev til, mens jeg var i min pause-proces. Øvelsen kommer fra Kundalini-yoga. Den er utrolig powerful.

Det virker ved, at du bokser dig så at sige i gennem din gamle vrede.

Hvorfor lide? Når først din inderste vrede er ude, har du kun visdom.

Yogi Bhajan

Det er smukt.

Bliv fri

Tænk engang, at du kan slippe af med din gamle indestængte vrede på et kvarter!

Alt det gamle skrammel, der har hobet sig op og som ikke tjener noget som helst formål. Du kan efterfølgende flytte dig fremad med glæde og taknemmelig og kærlighed fremfor at blive stående fuld af alt det modsatte.

Følelserne sidder i hjertet. Sorg, vrede, glæde, kærlighed etc. Du ved hvordan begge dele føles. Sætninger som: det er med et tungt hjerte at …, eller let om hjertet … Du kan mærke begge dele fysisk.

Det er umuligt at gå gennem livet uden at føle begge dele. Og vi ved, hvad der føles bedst.

Alting bliver så svært og uoverskueligt, når vi bliver tynget (se ordet) af vrede, sorg, ked af det. Det er så meget nemmere og mere effektivt, når alting går let.

Når først den gamle indestængte vrede kommer ud, den der kommer fra underbevidstheden, bliver du løftet op og får styrke og forstår din indre skønhed og styrke, som du kan dele med dine omgivelser.

Prøv! Måske skal du igennem processen jeg forklarer dig i videoen et par gange, men jeg lover, at du kan mærke forskel allerede første gang.

Vi ses lige straks igen. Tak for at du var med så langt.

Hvis du synes om mine indlæg, enten lyd, video eller blog kan du støtte her. Tusind tak??

Namaste!


Discover more from YOGA MED CHRISTINA

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Du synes sikkert også om disse artikler