Hun gik i B-klassen, så der var hun allerede bagud.
“A går med flag
B går med ble”. Sang A-klasserne altid.
Hold kæft hvor åndsvagt. Hvem fandt på det?
Det var altid de cool, der gik i A. Hendes klasse var ikke cool. Jo jo der var nogle stykker selvfølgelig. Men alle ville hellere gå i A.
B var sat sammen af alle dem, der boede i de omkringliggende landsbyer.
Alle de cool boede i byen.
Sådan var det dengang, i hvert fald.
Men hvorfor var man ikke cool, når man boede i en lille landsby? Det fandt hun aldrig ud af. Hun spurgte heller ikke.
A-mennesket
Om ikke andet var hun da A-menneske. Altså sådan en der har det fint med at stå tidligt op.
Det er helt sikkert ikke lige så fint at være B-menneske.
Hvad er det for noget vrøvl. Det er sgu da lige meget.
Næ, en eller andet har fundet på, at det er bedst at stå tidligt op – hele året – uanset om det er bulderravende mørkt om vinteren.
Sådan var det bare. Alle skal møde kl 8.
Allerede dengang syntes hun, det var åndsvagt. Men der var ikke tradition for, at man gjorde op med den slags eller nogen anden slags for den sags skyld, dengang.
“Bare indordn dig og lad være med at være på tværs altid”, fik hun ofte at vide. Med tiden holdt hun vist op med at være på tværs. Hvis det var det hun var, bare fordi hun havde en anden mening end flertallet. Hvem ved om de havde det ligesådan, men også havde givet op.
Mod masserne.
Indornet sig.
Introvert versus ekstrovert
Og når vi nu er i gang: Så er det finest at være ekstrovert fremfor introvert. Hele tiden meddele sig til omverdenen.
“De der introverte siger jo ikke noget”.
“Og de er mega kedelige”.
“Og generte”.
Eller måske kan de ikke få indført et ord.
Måske kan de lide at tænke før, de lukker lort ud.
Måske har de ret hurtige hjerner, der sammensætter ting andre ikke forstår. Og serverer det i enkle løsninger. Uden mellemregninger af ligegyldigt snak. Som de iøvrigt hver især gentager for hinanden, bare med et lille twist hver gang den går videre til den næste i rækken.
Måske er de der introverte megagode til at kalde de højrøstedes bluf?
Who knows.
Så dengang og nu var hun bagud på flere punkter: B-klassen og introvert. 2 ud af 3.
Surt show.
Hende med brillerne
Og så var hun afhængig af briller oven i købet.
Fuld plade på kiks.
Og dengang var briller ikke smarte. De var tudgrimme. Ikke som idag hvor folk går med dem uden styrke, for at se cool ud.
Gymnastik, sang og engelsk
Men en dag tog hun røven på dem alle sammen. Hende kiksen fra B-klassen.
Hun kom nemlig med på det bedste gymnatikhold. Dem der blev udtaget fra de andre hold.
Det var stort at blive udvalgt.
Engang overhørte hun en flok drenge fra skolen tale om, at hun var dygtig til gymnastik. Det var til en generalprøve før en opvisning i hallen.
De havde ikke set, hun stod der bag dem. Hun skyndte sig at liste af, da hun hørte sit navn.
Og hvad med dengang hun begyndte at få solopartier i koret. Hun var ved at dø af skræk, jo tættere de kom på det sted i koncerten, hvor hun skulle synge solo. Men det var det hele værd.
Der stod hun, hende fra B-klassen, den introverte med brillerne og sang.
Alene.
Det var stort. Og korlederens glade nik til hende, da hun var færdig med sit parti.
Og nå ja. Så var der dengang, da hun fik 13 i engelsk til mundtlig eksamen.
13 var den højeste karakter på skalaen dengang, hvis du er fra 7-trins-skalaens indtog.
Læreren kom ud og sagde:
“Jeg har aldrig givet den karakter før”.
Og typisk hende var hendes første tanke: Hold kæft jeg får 00.
Læreren fortsatte: “Du får 13!”.
Hold da op. Hun blev vildt glad og lykkelig.
Det levede hun på bølgen af længe. Det gav da lidt street credit. For en tid.
Hvem tror du, du er?
Der var selvfølgelig lige dem, der var nødt til at nævne, at hende fra den anden klasse, der kom fra USA, også havde fået 13.
Så de kunne jo ikke være lige gode.
Fucking Jante-lov.
Så aldrig undervurder introverte, generte piger med briller fra B-klassen. Stor grinesmiley.
Måske overrasker de dig en dag. Blinkesmiley.
Feedback på jobsamtale
Alt det kom hun i tanker om den dag, hun blev ringet op efter en jobsamtale.
Den rekrutterende leder fortalte, at de havde valgt at gå videre med en anden kandidat.
Da hun bad om at få feedback på selve samtalen, fik lederen nærmest orgasme ved tanken om, hvad hun nu ville fortælle.
Her startede et angreb på hendes personlighed. Lederen blev ved med at snakke og snakke om hvor skidt hun havde præsteret og klukkede lidt imens, hun talte. Endelig nåede hun da klimaks, og det blev tid til at sige tak for feedback. Stor grædesmiley.
Introverte bliver stadig misforstået selv om de tæller 1/3 af befolkningen.
Det er finest at være ekstrovert.
Eller hvad tænker du?
