når de arbejder hjemme.

Det var sætningen, lederen sagde i en jobsamtale, jeg deltog i, om sine medarbejdere:

De laver nok ikke noget, når de har hjemmearbejdsdag

Første del i min føljeton om jobsamtaler

Vil du arbejde der? Hvor lederen afslører mistillid til sine medarbejdere?

Jeg fremkom med et chokeret hehe. Og forsøgte at foreslå at de måske arbejdede længere en anden dag. Lederen smilede med et ansigtsudtryk af mistro.

Jeg tænkte efterfølgende, at det var da den værste branding for firmaet, han kunne give mig. Hvis der ikke er tillid til medarbejdernes arbejdsindsats, hvad kan jeg så ellers møde her.

Bemærkningen kom helt bag på mig. Vi var i gang med at tale om, at hvis jobbet blev mit, ville jeg have fri om fredagen af forskellige praktiske årsager. Den ene var, at det ene team arbejdede hjemme om fredagen.

Og så kom bemærkningen ovenfor.

Back in the day

Øh, vi er da i 2026, ikke i 80’erne (altså 1980’erne), hvor hjemmearbejdsdag ikke var et ord, vi kendte eller kunne forestille os som mulighed. Dengang kunne man dårligt nok få lov til at gå 5 minutter før tid.

Næ, du! Hvem tror du, du er. Du skal være her til kl. 16.00 uanset, om du så sidder og bidder negle den sidste time.

Jeg er ikke sikker på, at flextid var opfundet på det tidspunkt tilbage i 80’erne.

Jobbet i Mistillid A/S

Jeg fik ikke tilbudt jobbet, så jeg slap for at sige nej tak. For det havde jeg gjort. Jeg vil ikke være et sted, hvor der ikke er tillid til mig og mine kvalifikationer eller/og indsats. Det er prøvet. Det fungerer ikke for mig.

Når jeg en dag skriver bogen Do’s and Dont’s til jobsamtalen for ledere, vil bemærkningen herover fremgå som en kæmpe Dont!

Vi skal alle sammen huske at en jobsamtale er en samtale mellem mennesker, der har en mulighed for at vælge at arbejde sammen.

Det er ikke kun den ene vej. Det er begge veje. Vi skal begge kunne mærke, at der er et match.

Så med mindre du danser Ballroom Fitness, så skal der to til tango.

Heldigvis er jeg blevet bedre til at se de røde flag i jobsamtalen. Det var jeg ikke, da jeg var 18 år og søgte et elevjob. Den historie får du næste gang.

Indtil da – træk vejret!


Discover more from Christinas Blog

Subscribe to get the latest posts sent to your email.