Tag dig bare god tid

Natur tager tid! Det har du også ret til at tage dig.

Billedet her er fra vores drivhus. Jeg startede i det tidlige forår med frø i vindueskarmen, mens vi ventede på at få leveret vores drivhus og dernæst på, at vi fik det bygget.

Det lykkedes mig at fremdrive 4 tomatplanter og et par squashplanter. Og nu vælter det frem med tomater. Eller det har det gjort i lang tid, og nu er vi begyndt at høste de røde. Dem på billedet lader vente på sig. Men de skal nok blive røde også.

Adopt the pace of nature: her secret is patience.” – Ralph Waldo Emerson

AI gav mig dette citat. Det er så sandt. Naturen har sit eget tempo. Den lader sig ikke pace eller stresse. Alting sker i dens eget tempo.

Det fandt jeg pludselig ud af, da vi startede med vores drivhus. Jeg vidste det måske godt. Og nogen vil nok hævde, at det er muligt at skynde lidt på naturen ved at bruge gødning. Men det hjælper kun lidt.

Ting i naturen tager den tid, de tager.

Grounding

Sidste år begyndte jeg at gå rundt på græsset om morgenen i bare fødder for at opnå bedre jordforbindelse. Det viste sig, at det virkede, når jeg fik det gjort. Jeg havde dog sat alt for mange regler op for mig selv, som jeg ikke kunne holde og til sidst opgav jeg.

I år besluttede jeg at gå på græsset i bare fødder, så meget som muligt og når jeg har lyst.

Det går meget bedre og jeg har allerede gået meget mere rundt derude i bare fødder end sidste år. Og jeg har lagt reglen ned med, at jeg skal gøre det hver dag sammen med reglen om, at det skal dokumenteres. Hvis du alligevel gerne vil se noget af dokumentationen fra sidste år kan du se den på min story Grounding på min Instagram.

Tag dig den tid, du behøver

Jeg skal være den første til at indrømme at jeg stresser. Og det er til ingen verdens nytte. Det mærker jeg specielt lige nu, hvor jeg holder en pause.

Jeg ved ikke om, du kender det, men faste rutiner kan næsten blive en spændetrøje, der ikke er til at få af, når det endelig er muligt. Den pause jeg holder lige nu, har gjort, at jeg har taget mine rutiner og tids-tyrani op til fornyet overvejelse.

Det har været utrolig svært at bryde ud af. “Uha jeg skal skynde mig”. Men hvorfor? Det har taget noget tid at finde ud af at jeg nok skal nå det. Ihvert fald det vigtigste. Og det er jo også det vigtigste, ikk?

I den forbindelse har naturen og ikke mindst drivhuset hjulpet mig.

Ud i naturen hver dag

Måske er det nemt for os, min mand og jeg, at komme ud i naturen hver dag, for vi har hund. Og han beder jo nærmest om at komme ud at gå tur.

Måske kan du se på dette billede, at det var regnvejr den dag, jeg tog det. Det er nemlig også en pointe: at komme ud uanset om det regner, sneer eller solen skinner. Vi går rundt i det samme område flere gange om dagen, hele året rundt.

Det betyder at vi ser det samme område alle fire årstider. Nogle gange ser jeg måske ikke noget udenfor mig selv, men istedet indeni. Og der er meget at se, for jeg har et hoved der hele tiden vender og drejer alting. Men nogengange får jeg øje på noget nyt udenfor mig selv.

Det kan være blomster, dyr, naturfænomener, alt muligt.

Og når jeg er beskæftiget med det, kan mit hoved få ro og kommer altid med en eller anden løsning på et problem i den pause, den får. Det er guld værd.

Jeg har skrevet et indlæg om, hvordan du forbinder dig med naturen hver dag. Læs det her

Morale

Jeg tror ikke mine resultater i drivhuset eller andre steder i mit liv bliver bedre af, at jeg skynder mig, pacer og stresser ting igennem. Der er intet galt med at stoppe op, se sig omkring, holde pause, lade ting marinere inden beslutningerne bliver taget.

Jeg tænker tit på at jeg opfatter mig selv som doven. Men fornylig gjorde nogle arbejdsvenner mig opmærksom på at jeg er arbejdsom og løser komplicerede opgaver.

Det fik mig til at tænke på, at jeg måske knokler for at finde det sted i gærdet, der er lavest, men ikke har fundet det endnu.

Sharing i caring

Del gerne denne post – det betyder meget

Naturen fungerer som healer. Det er magisk! Prøv det.