Tips til intuitiv vejledning
Jeg ved ikke med dig, men ofte ved jeg ting, som jeg ikke aner, hvor jeg ved fra. Altså ting som ikke har stået nogen steder, ingen har sagt det, og alligevel ved jeg det.
Har du det sådan?
Du kan også lytte til dette indlæg
>>>>> Lyt på Spotify
Hvis du har, så er det højst sandsynligt fordi du har en meget veludviklet intuitiv evne, måske er du endda særligt sensitiv. Fælles for de to er, at du samler information sammen som du sætter sammen uden at være klar over det eller bruger energi på.
Det sker bare.
Engang vidste jeg før alle andre at to kolleger, var blevet kærester.
Jeg havde ikke set dem kysse i gangene eller noget, men forskellige informationer og observationer var blevet lagt sammen i hovedet, uden jeg brugte energi på det og pludselig vidste jeg, hvad der foregik. Det var først længe efter at det blev officielt med de to.
I et af mine tidligere indlæg fortalte jeg, at jeg måske har lidt for meget kontakt med universet frem for med min jordforbindelse, hvilket gør at jeg får så mange indsigter.
Det handler om at mit 6. og 7. chakra er meget aktive. Og måske endda til tider overstimulerede.
Jeg vil fortælle dig lidt om 6. chakra i dag. Det vi også kalder det tredje øje. Vi ser uden at se.
Eller som de siger i løvernes konge: se hinsides det du ser.
Der er mere til det der står overfor dig end det øjnene ser. Hvad for du ellers øje på?
Fra mit liv lige nu
Det er blevet efterår. Lige nu er det den 13. oktober 2024. Bladene får nye farver. Jeg er stor fan af foråret hvor alt det nye spirer frem og er lysegrønt. Men efteråret har også sine fine gyldne farver. Høj himmel, når det ikke regner som idag. Vi må nok erkende at det er tid til at tænde stearinlysene og pakke sig ind i uldtæpperne på sofaen.
Min mand og jeg har planlagt lidt efterårsferie om et par uger. Vi er stadig i gang med at finde ud af, hvor den skal gå hen. Du får en up-date snart.
Og så er jeg i gang med at udvikle en forkølelse, kan jeg mærke og måske kan det høres på podcastversionen. Det hører ligesom årstiden til. Håber lidt te med honning kan klare det værste.
Du ved det bare
Jeg har vist fortalt dig et par gange, at jeg altid har haft en veludviklet intuitiv evne men i rigtig mange tilfælde ikke har turdet følge den. Fordi det er svært at komme med argumenter.
“Det ved jeg bare”, er ikke et brugbart svar i mange sammenhænge.
Jeg arbejdede en del år med rekruttering af elever. Ved disse samtaler var det meget hurtigt klart hvem der egnede sig og hvem der ikke gjorde. Når der skal gives afslag er det vigtigt at vide hvorfor, det ikke blev den ansøger, hvis man bliver spurgt.
Der nytter det ikke noget at sige: “Det fornemmer jeg”. Derfor brugte en kollega og jeg altid god tid på at finde noget konkret at sige, der kunne hjælpe kandidaten videre, når vi gav afslag.
Men når du tager beslutninger der handler om dig, et nyt job f.eks. kan du sagtens gå med din egen indsigt. Jeg vil næsten sige: Det skal du! Og ikke gøre som jeg har gjort nogle gange: Gøre det jeg tror omverdenen forventer af mig. For senere atb blive bekræftet i at min intuition havde ret.
Du kan læse mere om, hvordan jeg har fjollet rundt med forkerte beslutninger i min lille e-bog
Dit 6. chakra, Ajna på sanskrit, sidder placeret midt i panden og kaldes også det tredje øje.
I dag får du linket til min video om den yogaøvelse der hedder træet. I denne øvelse har du din opmærksomhed rettet ud i horisonten eller på et bestemt punkt. På den måde styrker du din balance og din intuitive evner, da du ikke holder øje med noget bestemt men forsøger at finde ro i stillingen og på den måde downloade indsigter.
Det er faktisk en alt-i-en-øvelse, da den styrker hele kroppen + din balance og din intuition og den åbner for dit tredje øje.
Når du har et styrket tredje øje, bliver du bedre i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Det er en god idé at kunne i disse fake-news-tider med al den information, der brager ind hvert minut.
Du bliver i stand til at tænke klart, uforstyrret af støj og får en brugbar erkendelse som gør det muligt at modtage viden uden om sanserne og uden om den intellektuelle energistrøm. Du ved den, der starter når du begynder at tvivle på din intuition og går igang med at regne frem og tilbage om det nu er rigtigt.
Intuition kommer fra en højere bevidsthed. Den handler ikke om at regne sig frem til noget.
Prøv også barnets stilling, når du skal slappe af. Sørg for at panden hviler i underlaget. På denne måde får du et let tryk, der aktiverer 6. chakra.
Ajna betyder modtagelse. Det er altså her du modtager dine intuitive indsigter, drømme og danner indre billeder. 6. chakra handler om hovedet og dine sanser.
Det er her du kan genkalde dig billeder. Hver gang jeg dufter et brugt kaffefilter, stadig med kaffegrums i, er jeg straks tilbage i farmors køkken, som affaldssorterede og brugte kaffegrumsen i sin køkkenhave. Når jeg mærker duften kan jeg se hele hendes køkken for mig.
Når du taler ud fra dit 6. chakra siger du:
Jeg ser!
Hvad ser du?
![](https://i0.wp.com/vpp.fwq.mybluehost.me/wp-content/uploads/2023/02/pexels-photo-5961713.jpeg?resize=1086%2C724&ssl=1)
Skal jeg hjælpe dig?
Skal jeg hjælpe dig med din spirituelle udvikling og transformation? Ræk ud via linket og lad os tage en uforpligtende snak.
Discover more from Body & Soul
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
1 thought on “Hvor ved du det fra?”
Comments are closed.