For en sund krop og et sundt sind
Herunder får du videoen med programmet og de tre øvelser, som Swami Sivananda mente, var de tre vigtigste til at holde kroppen sund og rask hele livet.
De tre yogaøvelser er:
- Skulderstand – sarvangsana
- Foroverbøjningen/foldekniven – paschimotanasana
- Hovedstand – klovnestilling
De tre stillinger kan du lave alene eller sammen med de andre stillinger i programmet, du her får adgang til. Herunder kan du se, hvilket minuttal, de forskellige stillinger dukker op.
Programmet gennemgår hele kroppen og slutter med afspænding.
Fordele ved de tre vigtigste øvelser:
Skulderstand er god, fordi du vender kroppen modsat af, hvad du plejer. Benene bliver aflastet og presset på organerne bliver lettet. Du stimulerer din skjoldbruskkirtel, den sidder i halsen, som har med dit stofskifte at gøre og faktisk også dit kommunikationscenter, det femte chakra. Hvis du føler det presser meget på halsen i denne stilling, er det måske, fordi du har spændinger der eller i kæben. Går du og bider ting i dig? Eller kan du ikke høre, hvad du selv siger?
I foldekniven/foroverbøjningen presser du på maven. Det er godt for din fordøjelse. Du får masseret dine fordøjelsesorganer, så du lettere kan komme af med affald. Du får et godt stræk på bagsiden af kroppen. Hele vejen fra hælen og helt op til toppen af hovedet. Du styrker din livsenergi og slipper spændinger i haser, baller og ryg. Smidige haser er med til at holde din ryg sund. Du stimulerer første, andet og tredje chakra som står får dine rødder, dit ståsted i livet, din kreative energi samt din selvværdsfølelse.
I hovedstanden, i dette tilfælde klonestillingen, får du blod til hjernen og hele hovedet. Det giver dig energi og du sørger for ilt og blod til hjernen, så den kan holde sig frisk. Du får kontakt med dit kronechakra, der sidder på toppen af hovedet og blandt andet står for din visionære evne og din forbindelse med verden og universet.
Her har du indholdsfortegnelsen for programmet:
Intro og vi stiller ind
7:24 Skulderstand
9:19 Ploven
12:33 Fisken
15:00 Foldekniven
17:55 Kloven
20:58 Barnet
24:10 Afspænding
Læsning og afslutning
Bogen jeg læser fra er De Fem Tibetanere Bog 1 af Peter Kelder. Du kan få den her (affilliate link), hvis du har lyst til at læse mere om dem.
Fordele ved yoga
- Øger din smidighed og din styrke
- Kan hjælpe med vægttab og -kontrol
- Reducerer stress og genopretter din balance.
Husk – Disclaimer
Dit helbred er dit ansvar. Vær derfor altid forsigtig. Tal altid med din læge, inden du starter et nyt træningsprogram. Hvis du ved start af træningen har en skade eller anden helbredsmæssig udfordring, sørg da for, at din læge kan godkende yoga som en del af din genoptræning. Træn aldrig, hvis du har det dårligt. Gå langsomt frem og stop altid, hvis noget føles forkert. Christina Janns kan ikke stilles til ansvar for et uheld eller sygdom, som måtte opstå undervejs i træningen. Det er altid på eget ansvar, når du deltager i mine yogaprogrammer.
Lad os komme til sagen. Afspil videoen med dit yogaprogram. Husk atvdu altid er velkommen til at skrive spørgsmål til mig på hello@christinajanns.com.
Rigtig god fornøjelse!