Min historie

Jeg hedder Christina Janns og jeg har selv været der, hvor jeg tror, du er i dag, siden du finder denne side interessant.

Jeg husker for mange år siden, hvor jeg skulle synge et enkelt solo-vers for første gang. Jeg var i min grundskoles børnekor. Jeg var ca. 14 år og min dirigent havde opdaget, at jeg sang godt. Jeg var rædselsslagen, mine ben rystede, mine mavemuskler var helt spændte, for slet ikke at tale om halsen, der snørede sig sammen. Tænk hvis jeg ikke klarede det! Der var publikum på. Salen var fyldt. Kan du forestille dig det? Nå, det blev min tur, jeg sang til perfektion, alt var godt, min dirigent smilede op til mig. Det var godkendt!

Siden den dag har jeg haft fornøjelsen af at synge for publikum mange gange. Tit har jeg haft det ligesom ovenfor beskrevet. Men på et tidspunkt kunne jeg mærke, at der skete en ændring. Jeg begyndte at føle mig bedre tilpas på scenen. Jeg var stadig nervøs, men ikke rystende nervøs. Jeg var ikke mere bange for at alt kunne gå galt. Ofte har jeg fået at vide, at jeg ser meget rolig ud på scenen. Det betyder nu ikke, at det forholder sig sådan indeni. Hele mit system kører på højtryk. Ligesom om alle sanser er skruet op på højeste volumen.

En vigtig pointe jeg har samlet op i løbet af min proces er ’at der er forskel på studieindspilning og liveoptræden’. Forstået på den måde, at når det er live, er publikum villige til at tillade flere uregelmæssigheder end på indspilninger. På indspilningen skal alt være perfekt. Det enkelte track skal spilles igen og igen. En liveoptræden er mere en helhedsoplevelse af musik, sang, lys, stemning osv. Det betyder ikke, at det er lige meget, hvad du leverer. Det betyder bare, at hvis du er villig til at købe ind på den præmis, så bliver du mere fri dermed tryg på scenen.

%d bloggers like this: