
Er du en skraldespand
Er du sådan en, der fylder dit liv med andres ævl og kævl? Som lader andre mennesker hælde alt deres eget skrald udover dig og aldrig interesserer sig for dig? Plus er de mennesker nogen, som ikke gider gøre noget ved det, de brokker sig over?
For et par måneder siden forlod jeg et fællesskab, som jeg over lang tid var blevet godt og grundigt sovset ind i. Det værste var, at jeg ikke helt havde opdaget det, før jeg pludselig så min egen entre i fællesskabet passere revy, da nye medlemmer blev optaget. Da var jeg klar over, at der måtte ske noget nyt. Min energi steg med det samme. Og jeg har nu muligheden for at holde afstand til lignende energityve. Være mere opmærksom og fjerne mig når noget lignende sker.
I denne uges yogaprogram får du mulighed for rent fysisk at give slip på affaldsstofferne i din krop, men jeg vil også invitere dig til at tænke over ovenstående spørgsmål samt finde måder at undgå at lade andre stjæle din energi. Passe på dig selv og give slip på det/dem, der fylder hos dig.
Programmet her slanker dine lår, talje og hofter. Du får gode stræk og tryk som stimulerer din krop til at slippe affaldsstoffer. Og du får et styrkeprogram for hele kroppen. Du kan være med her:

I næste uge er der en ny video til dig. Indtil da, pas på dig selv. Namaste!
PS: Du kan abonnere på YouTube-kanalen her.
PPS: Følg med på min sociale platforme:
Jeg bliver glad hvis du deler. Sharing is caring.
Related
Christina Janns
Jeg hedder Christina Janns og det er mig, der skriver her på christinajanns.com. Jeg skriver om yoga og spiritualitet og poster yoga-videoer. Du kan se mine videoer her og på YouTube. Personlig udvikling og hvordan sindet virker har altid interesseret mig. Jeg blev introduceret til yoga og filosofien bag for snart mange år siden, da jeg havde store problemer med spændinger i kæben. Disse spændinger påvirkede min stemme og min velbefindende. Jeg blev hjulpet med yoga, vejrtrækningsøvelser og meditation. Siden har yoga været en stor og vigtig del af mit liv. Med yogaen fulgte en lyst til at udforske mig og hvordan jeg fungerer og på den måde måske blive bedre til at forstå både mig og andre. Jeg har studeret emnet i mere end 25 år og bliver hver dag klogere. Det er mit ønske at du må finde noget her, der hjælper dig. Se mere om mig her https://linktr.ee/christinajanns

Hold balancen hele livet

Hvordan er din kageform?
Du vil muligvis også synes om

Stress, grounding og 40 dages meditation
6. juli 2021
YOGA-VIDEO: Smid benene op af væggen
12. september 2021