Livsvisdom, Personlig udvikling, Yoga

10 minutter for en sund fordøjelse

Så længe jeg kan huske, har jeg faktisk haft bøvl med min fordøjelse. Måske ikke et så flatterende emne at tage op, men det er trods alt et emne, der berører os alle. Når maven ikke virker, altså når vi ikke har en sund fordøjelse, virker vi heller ikke. Iflg. forskere opstår størstedelen af alle sygedomme i tarmene, så der er grund til at tage dem alvorligt. Tarmene altså.

Måske kender du det der med, at du kan have ondt i maven af andre grunde end, fordi du har spist noget, du ikke kan tåle? Altså den der form for maveonde, der handler om følelser, måske endda stress? Believe me, det kender jeg alt til. Faktisk har jeg fundet ud af, at yoga er godt til at få kontakt med, hvad der er galt – sådan følelsesmæssigt.

Prøv bare at stoppe op og træk vejret helt ned i maven. Når noget presser mig, ved jeg det med det samme ved, at min vejrtrækning ikke kommer i kontakt med min mave. Og når den gør, kan jeg lige så tydeligt mærke, at der er noget galt.

I yoga kan vi fokusere en tid i stilhed på måtten og efterfølgende forsøge at implementere de indsigter, vi får undervejs til vores liv, uden for måtten.

Jeg har haft stress meget tæt inde på livet flere gange, ja faktisk helt inde i min krop. Forstår du, jeg vil så gerne gøre alting så godt, og i den proces glemmer jeg at lytte til mig selv. Gøre noget godt for mig selv, måske endda sige fra overfor mennesker, jeg lader mig presse af. Det sætter sig i min mave med det samme.

Da jeg første gang blev opmærksom på det, undersøgte jeg hvilke vitaminer og andet helsekost, jeg kunne tage for at kurere det. På et tidspunkt var jeg oppe på at tage 5-6 forskellige præparater: Ekstra C-vitamin, B-vitamin, loppefrøskaller, magnesium, forskellige olier, probiotika. Lige meget hjalp det. Der er slet ikke noget i vejen med disse præparater. Det var bare ikke, fordi jeg manglede dem, at min mave ikke virkede. Lige nu nøjes jeg med Calcium/magnesium citrat med D og K2, probiotika og nogengange loppefrøskaller. Jeg spiser LCHF, som også hjælper. Men mest af alt gælder det om at holde stress og pres væk fra mig. Jeg dur ikke til det.

Jeg vil idag give dig et kort program for din fordøjelse. 10 minutter er alt du behøver. Du får to øvelser, der begge presser på og stimulerer dit fordøjelsessystem.

Se med her:

yoga med christina
Yoga for en sund fordøjelse

Tarme med charme

Guilia Enders, der er tysk forsker, har skrevet bogen Tarme Med Charme. Jeg er i gang med at lytte til den. Den er hylende morsom og samtidig saglig. Guilia Enders beskriver, at problemer med overvægt, depression og allergier kommer fra ubalancer i tarmene. Bogen giver en indgående forståelse af, hvad der foregår i fordøjelsessystemet og hvordan det bliver påvirket. Og ikke mindst hvilke organer der har ansvar for hvad. Jeg kan varmt anbefale bogen, du kan få fat i den Tarme Med Charme her (reklamelink).

Over 100 yoga-videoer

YouTube-Kanalen er der nu over 100 yogavideoer. Du finder alt muligt forskelligt. Der er lange programmer, korte programmer, Yin-yoga, Kundalini-yoga, Hatha-yoga og funktionel træning. Kig ind og find det, der lige passer til dig.

Slå notifikationer til og få besked hver gang, jeg slår en ny video op. Som udgangspunkt sker det hver søndag.

Næste søndag er der endnu en ny video til dig.

Indtil da, pas på dig selv. Og husk at lidt er bedre end ingenting. Og husk også at trække vejret helt ned i maven.

Namaste! Christina

PS: Gør som ca 180 andre og abonner på Yoga Med Christina her. Din support betyder meget.

PPS: Følg med på mine sociale platforme:

PPPS: Kender du de spirituelle smykker fra Moving Spirit Soul Jewelry? Tjek dem ud her Du får 20% ved at bruge min rabatkode CJANNS20. Læs her om affiliate links og anbefalinger

Leave a Reply