Mine har det efterhånden meget bedre. Det har været en sej omgang med behandlinger og øvelser hos fys. Hvorefter det gik rigtig godt i lang tid. Så begyndte mine kontaktlinser at drille, og jeg kunne ikke have dem på eller rettere, jeg kunne ikke se ud af dem😃 Af grunde jeg ikke vil trætte dig med, bruger jeg mine linser sammen med skærmbriller, når jeg sidder ved pc’en. Dvs at jeg ikke kan bruge skærmbrillerne alene. Så var balladen der straks igen, for så var jeg jo nødt til at bruge nogle andre briller, som ikke virker til skærm med mindre jeg bruger læsefeltet. Som du måske kan forestille dig, så betyder det, at jeg er nødt til at sidde og knejse. Det betyder så igen at jeg spænder i … yes, skuldre og nakke. Forfra igen. Suk.
Nå, men jeg var altså nødt til at investere i et par nye skærmbriller 😃, så nu kører det igen fremad og skuldre og nakke har det meget bedre igen.
Denne uges video handler derfor igen om øvelser for skuldre, nakke og ryg. Som bonus får du også lidt for dine haser og dine inderlår. Og god tid til at reflektere over livet: hvad der driller, hvor du spænder unødigt. Jeg giver dig nemlig god tid i sommerfuglen til at afspænde dine lår, hvor der tit kan sidde spændinger, måske fordi du går og holder fast i noget. I øvelsen stimulerer du blodcirkulationen til din bækkenbund. Haserne strækkes godt i den omvendte hund, og samtidig styrkes maven let, du åbner i brystet, giver plads til hjertet og styrker arme og skuldre.
Du kan være med nu:

Ung hele livet
Kunne du tænke dig at vide, hvor meget energi du i virkeligheden har? Kunne du tænke dig at føle dig yngre
? Ønsker du at føle dig virkelig sund og rask
? Kender du de fem tibetanere
? Det er fem yogaøvelser, der iflg. legenden kan gøre alt det for dig, som jeg lige har nævnt. Jeg har en workshop i de fem øvelser/riter. Den kan blive din ved at følge dette link. Ses vi?
I næste uge er der en ny video til dig. Indtil da, pas på dig selv. Namaste!
PS: Du kan abonnere på YouTube-kanalen her.
PPS: Følg med på min sociale platforme: