Det er tid til at stramme op

I denne måneds yogavideoer fokuserer jeg på at stramme op inden badetøjet skal på. Eller samtidig med måske. Det første program er allerede klar og ligger på YouTube-kanalen.

Øvelserne kender du som helt klassiske yogastillinger. I søndagens seance fokuserer vi på styrke, men selvfølgelig stadig smidighed. For jo mere du bliver rettet ud, op og ind jo mere fit ser du ud. Så bare det at stramme op på sin holdning er en god idé i den forstand.

Sådan strammer du op til bikinisæsonen

Undervejs i træningen kan du måske tænke over, om der er steder i dit liv, som trænger til at blive strammet op? Er der noget du gerne vil blive bedre til? Er der steder, hvor du har sløset lidt? Er der steder i dit liv, hvor du lader stå til, er blevet lidt doven, gider ikke rigtigt? Så er muligheden der nu, hvor du alligevel har gang i at stramme det ydre op.

Photo by Lisa Fotios on Pexels.com

Måske keder du dig i dit job. Eller dit parforhold. Måske har du i en periode ikke haft lyst til at spise den kost, du ved, der er bedst for dig. Måske udsætter du en bestemt ting hele tiden, fordi det er for besværligt, gør ondt, er kedeligt; men skal gøres? Træk vejret og mærk om kroppen siger noget til dig. Noget der er behov for at se efter i sømmene. Det er sjældent kun kroppen vi glemmer. Der er tit noget andet, der enten ligger til grund for det eller noget andet vi ikke gider at tage os af.

I denne tid i 2020 hvor Coronavirus huserer har jeg hørt flere sige, at de er kommet i “kageform”. Det kan der være mange grunde til. Kan det være, fordi det er ulideligt ikke at kunne komme nogen steder og så dulmer man det med kage og søde sager? Har de ondt af os selv og dulmer det med kage? Eller er det bare superhyggeligt, fordi alle har været hjemme og så skal der bages og hygges (som jo tit handler om noget sødt) og spises?

Jeg ved det ikke. Men det er da værd at tænke over, om der er noget indre, der har brug for at blive behandlet, taget op til overfladen og kigget på.

Med hensyn til søndagens video vil jeg foreslå, at du går programmet igennem hver anden dag, indtil det næste kommer på søndag. Det er en god idé at måle på de steder, hvor du kunne tænke dig at stramme lidt op. Så vil du kunne se, om der sker noget. Det er klart, at det altid er godt at kombinere træning med kost. Men det vil jeg lade eksperter på det område tale om.

Nyd nu sommeren, uanset vejret, om du skal ud at rejse eller ej (det er der vist ikke ret mange af os der skal i år).

Som altid: Træk vejret – det er den nemmeste måde at få kontakt med dig på! Du kan eventuelt downloade min Mind Chill Meditation, en vejrtrækningsøvelse jeg har haft så meget glæde af gennem tiden.

Kærlige hisner Christina

PS: Følg mig her:

PPS: Er du interesseret i hvad ungdommens kilde er? De fem tibetanere. Du kan få fat i en lydfil, hvor jeg guider dig igennem alle fem øvelser HER

PPPS: Husk at holde din væskebalance i orden i sommervarmen (affiliate)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.