hjertechakra
Livet som jeg ser det,  Livsvisdom,  Mentor,  Personlig udvikling,  Yoga

Love is in the air

Søndagens yogavideo står i kærlighedens navn. Jeg har gang i en gennemgang af alle 7 chakraer ovre på YouTube. I går nåede jeg til det 4. chakra – hjertechakraet❤️. Du kan være med her

Jeg har nydt at grave i, hvilke stillinger der er gode for hjertechakraet. Jeg synes, det er blevet et godt program, hvor du får mulighed for at åbne kærlighedens center og tiltrække og give kærlighed. Du får endda lov til at brøle som Tarzan.

Hvis dit hjertechakra er lukket, kritiserer du måske dig selv, feks foran spejlet. “Jeg er fed”, “Jeg kan heller aldrig finde ud af noget”. Eller måske vender du det udad: alle andre er idioter, du kan umuligt sætte dig ind i andres følelser eller bevæggrunde. Indlevelsesevne/empati er ukendt.

Hvis du derimod har et hjertechakra i balance, forstår du andres situation, kan sætte dig ind i den. Det betyder nødvendigvis ikke, at du er enig med vedkommende, men du forstår hvad han har gang i. Du vil også være glad for dig selv. Ikke selvglad i negativ forstand, men du kan lide din krop og din personlighed. Med det udgangspunkt er det lettere at holde af andre og se deres kvaliteter uden at være misundelig.

Se videoen med øvelser for hjertechakraet

Som du vil behandles af andre, skal du behandle dig selv. Hvordan er din indre dialog? Jeg kan da godt komme til at tale grimt til mig selv: “Ad der sidder lidt fedt der”, “Mit hår sidder dårligt”, “Æv jeg ødelægger da også alting, hvor er jeg klodset”. Kan du genkende det? Det er trods alt de færreste, der siger den slags til andre. Bevares der er nogen! Og hvad får de mon så tilbage. Hvis du læste med i sidste uge kan jeg love dig, at de mennesker havde ubalancer i mere en et chakra:-)

Nå, men prøv programmet. Jeg håber det kan være en hjælp for dig. Eller måske en ven eller veninde. Men som jeg siger på videoen:

Det er ligesom, når du er ombord på en flyvemaskine, og ved gennemgangen af sikkerhedsbestemmelserne, får at vide at du skal sørge for ilt til dig selv, inden du kan hjælpe andre.

Vi ses igen snart. Indtil da: Vær god ved dig selv. Du er god nok. Du fortjener det. Og træk vejret!

Kærlig hilsen Christina

Jeg hedder Christina Janns og det er mig, der skriver her på christinajanns.com. Her skriver jeg om sang, sangteknik, om at stå på scenen med et minimum af nervøsitet, livet i det hele taget, og hvad der ellers falder mig ind. Jeg er meget optaget af spiritualitet og en fornuftig sund livsstil hvor jeg så meget som muligt beskæftiger mig med noget og nogen jeg kan lide. De historier jeg fortæller er mine egne. Min egen historie og hvad den har lært mig. Livet er ikke et perfekt glansbillede, men ofte fyldt af trivialiteter. Og hvad så? Det er ok. Jeg ønsker at hylde det uperfekte ved at tage udgangspunkt i mit eget liv, mine egne udfordringer og erfaringer og fortælle hvad jeg har lært undervejs. Hvis du kan bruge mine ord til noget, vil det glæde mig. Hvis du kender andre, der også kan få glæde af mine ord, så del gerne. Det vil jeg være taknemmelig for. De fleste af de tips og tricks, jeg deler har andre opfundet. Jeg tillader mig bare at prale med, at jeg kender dem og har samlet dem op i tidens løb fra dygtige lærere og mentorer. Fælles for dem alle er, at jeg bruger dem og jeg ved, de virker. Jeg kunne ikke drømme om at anbefale noget, jeg ikke selv har prøvet på egen krop.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: