de syv chakraers placering
Livsvisdom,  Mentor,  Personlig udvikling,  Yoga

Har du mistet jordforbindelsen?

Det gør jeg tit. Så meget at jeg i perioder hele tiden snakker om, hvad andre gør eller forsøger at gøre mig bedre eller i hvert fald undre mig over andre og særligt deres adfærd. Har du det sådan?

Chakra-healing med Christina

Det kan være tegn på, at forbindelsen til jorden og dig selv, er smuttet eller er i ubalance. Måske hviler du ikke i dig selv som den, du er. Måske vil du ikke være ved dine rødder – det du står på – hvor du kommer fra og af hvem.

Måske lever du hellere gennem andre, end at tro på, at din vej er den rigtige. Måske sætter du andre op på en piedestal, feks en guru, og lever deres liv. Eller måske mister du fornemmelse af dig selv og din adfærd og opfatter dig selv som den ædle med udelukkende gode hensigter og tilegner andre dårlige motiver.

Det handler om overlevelse og beskyttelse af dig selv. Uanset om det er det ene eller det andet. Måske prøver du at flygte fra noget og med god grund, måske er du bange for noget og med god grund. Fortrænger noget. Men du kan få forbindelse til dig selv og dit fundament igen.

I søndagens yogaprogram får du et forslag til, hvordan du kan arbejde med at få forbindelsen til din rod, til jorden, til digselv genoprettet. Øvelsesprogrammet påvirker 1. Chakra (rodchakraet) – se modelbilledet herunder.

Billedet viser de 7 chakraers placering. Idag det første som sidder nederst.

Indtil næste gang – husk at trække vejret!

Kærlige hilsner Christina

PS: Abonnerer du på mine yogavideoer på YouTube

PPS: Udover her finder du mig på

Del gerne mine indlæg med dem, du ved har brug for dem.

Jeg hedder Christina Janns og det er mig, der skriver her på christinajanns.com. Her skriver jeg om sang, sangteknik, om at stå på scenen med et minimum af nervøsitet, livet i det hele taget, og hvad der ellers falder mig ind. Jeg er meget optaget af spiritualitet og en fornuftig sund livsstil hvor jeg så meget som muligt beskæftiger mig med noget og nogen jeg kan lide. De historier jeg fortæller er mine egne. Min egen historie og hvad den har lært mig. Livet er ikke et perfekt glansbillede, men ofte fyldt af trivialiteter. Og hvad så? Det er ok. Jeg ønsker at hylde det uperfekte ved at tage udgangspunkt i mit eget liv, mine egne udfordringer og erfaringer og fortælle hvad jeg har lært undervejs. Hvis du kan bruge mine ord til noget, vil det glæde mig. Hvis du kender andre, der også kan få glæde af mine ord, så del gerne. Det vil jeg være taknemmelig for. De fleste af de tips og tricks, jeg deler har andre opfundet. Jeg tillader mig bare at prale med, at jeg kender dem og har samlet dem op i tidens løb fra dygtige lærere og mentorer. Fælles for dem alle er, at jeg bruger dem og jeg ved, de virker. Jeg kunne ikke drømme om at anbefale noget, jeg ikke selv har prøvet på egen krop.

En kommentar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: