Nu kan det være nok!

Og noget om nogle nye videoer samt en opskrift på ingefærshots.

Glædelig jul! Jeg håber du har haft en dejlig jul med god mad og dejlige gaver, hygge og afslapning. Det har jeg i hvert fald. Vi var sammen med min mands familie og vores drenge. Det har været nogle hyggelige juledage og også afslappende, synes jeg.

Ja, jeg fik godt nok endnu en strid forkølelse lillejuleaften og var stoppet helt til. Derfor overskriften, for det er 3. gang på halvanden måned! Og så mig der tager et væld af kosttilskud og vitaminer:-) Det er både komisk og møgirriterende. Måske mangler jeg noget helt andet, end det jeg tager ekstra eller også er der andre årsager til, at mit immunforsvar åbenbart er gennemhullet.

Flaske med væske
Mine hjemmelavede ingefærshots

Det er anstrengende. Vi fik slet ikke sunget juleaften af samme grund. Jeg er ret træt af at pudse næse og nyse. Nå, men nu kan det som bekendt være nok. Derfor har jeg idag produceret ingefærshots! Du kan læse min opskrift nedenfor.

Om det hjælper eller ej er ikke til at sige med sikkerhed. Men noget må gøres. Jeg har tidligere produceret ingefærshots regelmæssigt og indtaget hver morgen, men er kommet fra det igen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, om der er en eller anden besked til mig som blir udtrykt i gentagne forkølelser. Det vil jeg forske videre i nu, hvor året snart er slut og et nyt kapitel venter med 2020. Hvilke planer har du?

Det er gået op for mig (det har jeg vist snart skrevet et par gange) at jeg vil beskæftige mig/skrive om de ting, der får mit system til at virke bedst muligt. Under overskriften “calmness of mind” “ro på øverste etage” “ro på sindet”. Yoga, sang, meditation, EFT.

Lige straks kommer der nogle videoer på YouTube for dig, der bruger din stemme til at udtrykke dig. Nogle øvelser jeg selv blev præsenteret for way back when jeg havde store problemer med spændinger i halsen. Dem glæder jeg mig til at præsentere for dig. Du kan allerede nu abonnere på min kanal så du ikke går glip af de nye videoer.

Og nu til opskriften på ingefærshots:

Du skal bruge:

  • 2 citroner
  • 100g frisk ingefær
  • 2 spsk honning
  • 1 liter vand

Alt sammen økologisk. Ingefær skrælles og skæres i skiver. Citronerne skæres i skiver. Bring vandet i kog og smid ingefær og citroner i sammen med honningen. Kog i 45 minutter. Filtrer gennem et klæde og hæld på rene flasker. Køl ned og snup et shot hver morgen.

Godt nytår til dig og dine. Vi skrives ved i 2020.

Kærlig hilsen Christina

PS: Husk at abonnere på YouTube-kanel så du sikrer dig at de nye videoer.
PPS: Hvis dette var inspirerende for dig så del hjertens gerne, det vil glæde mig.

Følg mig på instagram
Følg mig på Facebook

Pil med hjerte og tekst
sharing is caring

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.