November, overgangsalder og børn der flytter hjemmefra!

Hvorfor skal det hele foregå i samme måned?😀

Christina i sin stue

November i år har virkelig været mørk og depressionsagtig i forhold til vejret i hvert fald. Vores yngste er flyttet hjemmefra og overgangsalderen nærmer sig. Der har været grunde nok til at synke ned i et dybt hul.

Det tror jeg nu ikke sker. Jeg er meget lidt påvirket af overgangaldersymptomer. Hvis det ikke blir værre, så har jeg ikke grund til at klage. Vejret kan jeg ikke lave om på, men jeg må sige, at det er skønt, at det i skrivende stund er solskin og høj himmel. Tænk hvis hele december kan være sådan!

Jeg kan heller ikke lave om på hverken overgangsalder eller unger der flytter hjemmefra. Det må handle om at være i det på bedst tænkelige måde.

Jeg er blevet spurgt mange gange hvordan jeg har det med at den sidste nu flytter hjemmefra. Flere gange også på en måde så jeg kan høre i spørgerens stemme, at det må være forfærdeligt og måske med en forventning om, at det er sådan jeg svarer. Og jovist det er da meget mærkeligt at nå til at ungerne vil flytte hjemmefra. Det er klart, at der melder sig en følelse af ikke at være nødvendig mere. Men det ved vi jo godt ikke er tilfældet. Vi har prøvet det før med den ældste og han har stadig brug for at spørge os til råds ind i mellem; lige som vi har hos vores forældre i ny og næ.

Vi har ikke presset dem til at flytte hjemmefra på et bestemt tidspunkt – de er selv blevet klar til det. Det glæder mig, at de har lyst til at skabe deres eget uden indblanding fra os. At de har lyst til at skabe deres egne familier. Ligesom vi har gjort. Og det går dem godt. De har styr på det. Snart er det os der skal have hjælp af dem😀

Jul af Joanna Kosinska

Selvfølgelig er det mærkeligt når de ikke er her hele tiden. Jeg skal ikke skynde mig hjem som jeg plejer. Jeg behøver ikke sørge for mad til andre end os selv. Det er lidt underligt. Og vi savner dem jo, men de er ikke længere væk end vi hurtigt kan besøge dem. Og så er FaceTime altså en god opfindelse for så kan vi se at de har det godt 😀

Det er også underligt at vi skal til at opfinde en ny måde at leve på. Vi har haft børn alt mens vi har kendt hinanden – jeg blev gravid da vi havde kendt hinanden i et halvt års tid.

Vi har som forældre altid forsøgt så godt som overhovedet muligt at leve i den tid vi er i. Hvilket for os betyder at forholde os til det, der er nu frem for at guide/opdrage ud fra gamle principper som var oppe i tiden, da vi selv var børn. Når verden forandrer sig i fuld fart og for fuld tryk giver det ikke mening at insistere på at guide i forhold til principper, der ikke mere kan bruges. Måske er det grunden til at vi er i stand til at forholde os til vores families udvikling, som en nødvendig proces. Vi har alle været klar til både første og anden flytte-hjemmefra-seance. Det har passet fint at det skal være sådan.

Da børnene var små troede jeg ikke det var muligt at komme til den erkendelse. Men det er det åbenbart. Lige som med alt muligt andet er det nødvendig selv at gennemgå det for at kunne forstå det både med hovedet og kroppen😉

Jeg tror det kommer til at gå. Det må gælde om at holde en tæt kontakt. Vi ved hvor hinanden er .

Kærlig hilsen Christina

PS: hvis du synes mine indlæg er inspirerende er du velkommen til at dele dem – det vil glæde mig.

Følg mig på instagram 
Følg mig på Facebook

Pil med hjerte og tekst

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.