Forberedelserne skal stå deres prøve

5/5 Bliv tryg på scenen

Så er det nu alle dine forberedelser skal stå deres prøve. Hvis du har fulgt med i denne lille serie, har vi været inde på:

Hvad holder dig tilbage

Forbered dig til du brækker dig

Syng det du kan li’

Syng for pokker

Mig på scenen – det var faktisk dengang jeg mumlede mig gennem et halvt vers fordi teksten var væk. Billedet er iøvrigt taget af min fotograf-bror Niels-Jacob Dandanell

Du har forberedt dig, du er klar. Og du glæder dig til, du skal stå på scenen. Med alle de forberedelser vi har været igennem de sidste 4 uger, er du måske stadig lidt nervøs, men nu ved du med sikkerhed, at det du skal til at performe, det har du helt styr på.

Du har nemlig øvet det hele i øvelokalet. Du ved, hvad det er, der begrænser dig. Og det er helt sikkert noget meget vigtigt. Husk på: jeg har selv været der. Jeg ved præcis, hvad du går igennem. Og så alligevel – når man kigger på det – når det står skrevet på et stykke papir – så virker det måske lidt skørt – måske (og nu satser jeg virkelig) måske lidt latterligt? Hvorfor skulle du glemme teksten, hvem skulle lægge mærke til det og grine af dig, hvorfor i alverden skulle du falde i ledningen eller vrikke om i de sko, du ellers løber ned ad gaden i, hvorfor?

Jeg er sikker på, du er her, fordi du faktisk kan noget, andre vil høre eller se. Jeg er sikker på, at når du trods alt har stået på scenen og leveret din sang, så er du blevet klappet af, hyldet. Så derfor er det paradoksalt, at vi (jeg tager mig selv med her) kan være bange for at vise det.

Lad mig dele noget med dig. Hvis du har fulgt med på min blog, kan du ikke have undgået at opdage, at Bob Proctor er lidt af en helt for mig. I sit kursus “Thinking into results” taler han om “the terror barrier” frit oversat “frygt-muren”. Han fortæller, at man skal igennem den og ud på den anden side for at finde ud af, at det i grunden ikke var så slemt som først antaget.

Jeg har hørt det modul mange gange uden helt at fatte, hvad pokker han mener. Men pludselig gik det op for mig: Da jeg fandt ud af, at det ikke var så farligt, som jeg troede at stå på scenen, var jeg kommet igennem “frygt-muren”. Inden havde jeg stået foran den – så høj, bred og tyk at jeg slet ikke kunne se, hvordan jeg kunne komme om på den anden side. Nu hvor jeg ser tilbage på det, var det jo mine steps til at komme igennem der hjalp mig.

Da jeg så var igennem og jeg skulle gøre det samme igen – altså stå på scenen – så kan det godt være at jeg stadig var bange, nervøs osv. Men som Bob siger:

“You are going there with experience” – Nu har du erfaring. Dvs du ved, hvad du skal gøre og hvordan det er bagefter.

Og så er der måske en ny udfordring, du tager op – og så begynder du forfra! Kan du se det? Hver gang vi udfordrer os selv på noget ukendt, rammer vi frygt-muren – men nu har vi erfaring. Jeg er vild med den forklaring! Måske tager du den til dig også.

Vi ses næste gang!

Hvis dette var inspirende for dig så del hjertens gerne, det vil glæde mig.

Følg mig på instagram https://www.instagram.com/christina_janns/
Følg mig på Facebook https://www.facebook.com/ChristinaJanns

Kærlig hilsen Christina

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.