Hvem er dine forbilleder / idoler?

Det lyder lidt som noget, jeg kunne spørge mine ungdomsveninder om tilbage på mit meget gammelrosa værelse:-) Mine vægge var tegnstiftet til med Suzi Quatro, The Sweet og andre 70’er stjerner.

Min gammelrosa værelse for mange år siden
Min gammelrosa værelse for mange år siden

Senere var det mere min pladesamling (ja undskyld til yngre læsere😂) CD samling og kassettebåndssamling, der afslørede mine idoler, som udvidede sig til særligt Mark Knopfler som stadig står øverst, Randy Crawford, Anita Baker, Oleta Adams og mange andre:-)

Hvad var det så, der gjorde, at det blev lige dem? Måske skal jeg lade Mark Knopfler ligge, for det tager nok mere end et blogopslag at blive færdig med😂 Aj ok – helt kort er det selvfølgelig hans særlige måde at spille guitar på. Uha det er meget kort. Nå, jeg skriver et helt opslag om ham en dag.

Mht Anita Baker er det hendes helt særlige lyd i hendes stemme. Hvis du lægger mærke til det, synger hun meget på Y-lyde, hvilket giver en mørk klangfarve. Af en eller anden grund taler det meget til mig. Måske fordi jeg kommer fra klassisk sang oprindeligt, hvor det meget er denne teknik, der blir brugt.

Oleta Adams blev jeg meget fascineret af, fordi hun får utroligt meget lyd ud. Det kunne jeg godt tænke mig at kunne eller rettere: turde. For det var det, der skulle til – altså at give los— brøle simpelt hen. Det tog nogle sangtimer at komme finde frem til:-) uden sammenligning med Oleta iøvrigt.

De repræsenterer begge karaktertræk i deres stemmer, som jeg har arbejdet på at få ind i min, når det passer ind i sammehængen. Altså rent sangteknisk.

En sanger som jeg beundrer meget med hensyn til hans sceneoptræden er Tony Hadley. Tony var i 80’erne forsanger i Spandau Ballet. Jeg havde egentlig glemt ham lidt, indtil han dukkede op på programmet på en musikfestival i Esbjerg for et par år siden. Der var flere navne, min mand og jeg gerne ville høre, så vi drog vestpå. Jeg var egentlig mest spændt på, om han stadig kunne synge lige så godt som dengang. Det viste sig at være tilfældet. Jeg er stadig blæst helt bagover af hans performance den eftermiddag i Esbjerg. Ikke nok med, at han stadig synger fuldstændig fantastisk, så er han glad og afslappet og fuld af overskud på scenen. Det er dejligt at se. Jeg følte mig i helt trygge hænder som publikum til den koncert. Det var fantastisk. Tony har en meget elegant fremtoning. Meget fint klædt og samtidig virker han totalt afslappet og samtidig “på”. Han er en skøn inspirationskilde.

Det er vigtigt at have gode forbilleder/idoler uanset, hvor man er i sit liv. Uanset hvad man beskæftiger sig med. Det er vigtigt at blive inspireret af andre. Måske kan man “stjæle” noget her og der til sig selv. Jeg taler ikke om at kopiere en person helt og aldeles, men om at tage en ting her og der og putte ind sin egen performance, gøre og laden om du vil. Ikke tage en maske eller rolle på, men ændre lidt her og der så man stadig er sig selv – bare en forbedret udgave (så at sige).

Hvem er dine inspirationskilder? Idoler?

Lad mig høre det og del hjertens gerne hvis du mener andre har brug for mine ord.

Glædelig søndag og god uge. Husk vandet i sommervarmen. Og tilføj evt. elektrolutter. Jeg kan anbefale High 5 (det er ikke en reklame – jeg har ingen aftale med firmaet).

Kærlig hilsner Christina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.