Relax and Sing

I dag vil jeg fortælle dig om dengang jeg mødte op til sangundervisning og ikke kunne synge.

Det passer ikke helt, at jeg ikke kunne synge, men det lød helt vildt skingert og anstrengt, og jeg havde meget svært ved det. Det havde jeg ikke prøvet før. Det var helt nyt, og jeg forstod ikke, hvad der foregik.

Det er 25 år siden nu. Jeg var heldig at have en sanglærer, der var sådan lidt “alternativ” i det😉Hvad mener jeg med det? Jo dengang var der ikke så mange, jeg kendte, der interesserede sig for yoga, helsekost og spiritualitet, men det gjorde min sanglærer. Og det kom jeg til.

Vi fandt ud af i fællesskab, at jeg var meget spændt i mine kæbemuskler. Det var ikke nogen overraskelse, for jeg havde for nylig investeret en formue i en bideskinne fra tandlægen, fordi jeg lå og bed meget hårdt sammen om natten med deraf følgende hovedpiner over en lang periode. Bideskinnen havde hjulpet noget, men ikke nok.

Noget måtte gøres, så min sanglærer anbefalede mig en bog “De psykiske Centre” som i bund og grund handler om chakraerne fra yogafilosofien. Jeg tror, ikke den kan fås mere. Nå, men ganske kort uden det blir for yogisk 😂 så står hvert chakra for hver sit og der er faktisk et placeret lige i struben! Interessant hva?

Kort tid før sangtimen havde jeg haft et opgør med min daværende kæreste. For husfredens skyld havde jeg ladet værre med at sige min mening og havde i stedet “bidt det i mig” 😳

Med de her nye informationer jeg havde tilegnet mig var det tydeligt, at det var grunden til mine sangproblemer.

Jeg lavede øvelserne i bogen særligt for halschakraet, og fik det mærkbart bedre. Den store forandring skete dog først, da jeg opsøgte en meget rutineret og dygtig yogalærer. Hun fik mig totalt hooked på yoga og jeg vender til stadighed tilbage til de øvelser hun lærte mig. Hun var er af de mennesker som for evigt vil stå meget tydeligt for mig med sin ro og ekspertise.

Min yogalærer lærte mig en meget simpel øvelse, som gjorde det af med bideskinnen og spændingerne for altid. Den dag i dag bruger jeg den stadig, hvis jeg har for meget om ørene og ikke kan falde i søvn.

Øvelsen foregår sådan: Du lægger dig komfortabelt med en hånd så tommelfingeren er lige under navlen og den anden hånd med lillefingeren lige over navlen. Så lægger du ganske simpelt mærke til din vejrtrækning. Maven skal løfte sig, når du trækker vejret ind og sænke sig, når du puster ud. Så fortsætter du lidt mere rytmisk:

Ind 2 og ud 2, ind 2 og ud 2. Sådan bliver du ved så længe du har lyst eller til du falder i søvn😂. Hvis du stadig er vågen, kan du tage en dyb indånding og derefter en lang udånding.

Tricket er at få opmærksomheden hen på vejrtrækningen, så kan du nemlig ikke tænke på alt det andet.

Kærlige hilsner Christina

PS hvis du kender en der har brug at læse mine blogindlæg må du meget gerne dele dem.

Offentliggjort af christinajanns

Jeg hedder Christina Janns og det er mig, der skriver her på christinajanns.com. Her skriver jeg om sang, sangteknik, om at stå på scenen med et minimum af nervøsitet, livet i det hele taget, og hvad der ellers falder mig ind. Jeg er meget optaget af spiritualitet og en fornuftig sund livsstil hvor jeg så meget som muligt beskæftiger mig med noget og nogen jeg kan lide. De historier jeg fortæller er mine egne. Min egen historie og hvad den har lært mig. Livet er ikke et perfekt glansbillede, men ofte fyldt af trivialiteter. Og hvad så? Det er ok. Jeg ønsker at hylde det uperfekte ved at tage udgangspunkt i mit eget liv, mine egne udfordringer og erfaringer og fortælle hvad jeg har lært undervejs. Hvis du kan bruge mine ord til noget, vil det glæde mig. Hvis du kender andre, der også kan få glæde af mine ord, så del gerne. Det vil jeg være taknemmelig for. De fleste af de tips og tricks, jeg deler har andre opfundet. Jeg tillader mig bare at prale med, at jeg kender dem og har samlet dem op i tidens løb fra dygtige lærere og mentorer. Fælles for dem alle er, at jeg bruger dem og jeg ved, de virker. Jeg kunne ikke drømme om at anbefale noget, jeg ikke selv har prøvet på egen krop.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: