Hvor er du modig!

Det er der flere, der gennem tiden har sagt til mig i forskellige sammenhænge.Men det synes jeg slet ikke. For modig betyder åbenbart noget helt andet for mig end for andre.

Altså sådan noget som at springe ud på dybt vand i bogstaveligste forstand eller i det hele taget springe i vandet😂Jeg er ikke den største vandhund😬At springe ud sådan som på billedet er modigt i mine øjne. Men det kommer jo helt an på hvem man er.

Hvad vil det sige at være modig og hvornår er man det?

Umiddelbart er det vel, når jeg gør noget andre ikke tør eller noget jeg ikke selv troede, at jeg ville turde.

I den danske ordbog står der at mod betyder

mental eller moralsk styrke til at handle eller tale i en situation der kan være til fare eller skade for én selv

At det lige frem skulle være til fare eller skade for mig selv at stille mig op på en scene og synge, lyder måske lidt voldsomt😳Men det kan jo godt føles sådan for kroppen som grundlæggende er meget gammeldags. Kroppen lærer meget langsomt, så den reagerer stadig som dengang vi levede i huler i stammer, hvor det at gøre noget udenfor stammen alene var forbundet med fare. Som i livstruende!

I vore dage er det måske knapt så rationelt.

Men det kan da godt være, at det alligevel er modigt at stille sig derud, hvor alle kan have en helt gratis holdning til, hvad jeg laver. Altså derud hvor alle kan pege fingre og kritisere – men der er jo også en mulighed for, at der bliver klappet og givet ros. Det kræver også mod at stille sig ud for at modtage det – altså succes med et andet ord.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg synes, det er nemmere at lade være med at stille sig ud, for så er der hverken “risiko” for fiasko eller succes. Ja risiko i citationstegn. Hvad kan der da være dårligt ved succes? Jo så kan andre jo forlange noget af mig næste gang,og er jeg parat til det? Det er ikke sikkert.

Det lyder mærkeligt ikke? Eller måske gør det ikke – men tænk at jeg eller du kan få den tanke, at det er bedre at lade være end faktisk at tage chancen.

Så “take courage”, “bon courage” eller “fat mod” og gør det. Hos min tidligere tandlæge stod det “fat mod” lampen over stolen og min sanglærer siger altid “vi gør det” vi prøver ikke – vi gør det!

Jeg tror faktisk, at hvis det er vigtigt nok, så er det nemmere. Hvis jeg slet ikke kan lade være.

Hvis du har brug for hjælp til at fatte mod så kan du hente det lige her i min 5 trins guide Bliv tryg på scenen

Offentliggjort af christinajanns

Jeg hedder Christina Janns og det er mig, der skriver her på christinajanns.com. Her skriver jeg om sang, sangteknik, om at stå på scenen med et minimum af nervøsitet, livet i det hele taget, og hvad der ellers falder mig ind. Jeg er meget optaget af spiritualitet og en fornuftig sund livsstil hvor jeg så meget som muligt beskæftiger mig med noget og nogen jeg kan lide. De historier jeg fortæller er mine egne. Min egen historie og hvad den har lært mig. Livet er ikke et perfekt glansbillede, men ofte fyldt af trivialiteter. Og hvad så? Det er ok. Jeg ønsker at hylde det uperfekte ved at tage udgangspunkt i mit eget liv, mine egne udfordringer og erfaringer og fortælle hvad jeg har lært undervejs. Hvis du kan bruge mine ord til noget, vil det glæde mig. Hvis du kender andre, der også kan få glæde af mine ord, så del gerne. Det vil jeg være taknemmelig for. De fleste af de tips og tricks, jeg deler har andre opfundet. Jeg tillader mig bare at prale med, at jeg kender dem og har samlet dem op i tidens løb fra dygtige lærere og mentorer. Fælles for dem alle er, at jeg bruger dem og jeg ved, de virker. Jeg kunne ikke drømme om at anbefale noget, jeg ikke selv har prøvet på egen krop.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: