Når alt klapper

Når alt klapper blir man sgu helt høj😀

Jeg taler om, at når jeg har været nervøs, spændt, glædet mig til at stå på scenen (selv om vi godt ved, at det ikke har været sådan altid) så er det fuldstændig fantastisk, når det hele klapper.

Vi havde mange bekymringer, de fleste blev ikke til noget

Det er vist Mark Twain, der engang har sagt sådan. Og er det ikke rigtigt?

Måske tænker jeg bare for meget over, hvad der kan gå galt i stedet for at fokusere på det, der kan gå godt og give succes.

I går var jeg ude at spille med Siren. Vi havde helt styr på det, og det gik rigtigt godt. Vi hyggede os, selv om vi hver i sær rodede lidt med nervøsitet og var spændte. Men helheden føltes god.

Jeg tror, det er det, der må være moralen: hvis det som helhed føles godt, så må det være den tanke/følelse der er værd at holde fast i. Ikke det der med, om jeg nu sang den rigtige tekst eller ramte de rigtige toner😀

Mellem os så glemte jeg fuldstændig hvad jeg skulle synge i andet vers af vores sidste sang, og sang i stedet 3. vers to gange🤣. Ingen lagde mærke til det. Publikum rockede bare med😀.

Så selv om jeg ofte bekymrer mig over om jeg kan huske teksterne, så er det til ingen verdens nytte. Jeg har feks aldrig hørt nogen sige: “Hold da op hvor var det godt jeg bekymrede mig så meget over (blank) nu hvor det viser sig at det slet ikke var nødvendigt”.

I aften vil jeg nyde at lytte til en der har fuldstændig styr på sin guitar, nemlig mit store idol Mark Knopfler😉🎸👍🏻

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.